97 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
9 5
afmærket, men det fandtes ikke i 1657 (en lille strækning
blev anlagt i 1700-tallet, og foran den øvrige fæstning kom
det først i 1849).
Byggegrundene strakte sig ind til ca. 100 m foran fæst
ningsterrænet, dog var nogle af de nærmeste grunde bort
skødet med det forbehold, at de kun måtte have planke
værk, men ingen bygninger, på den mod fæstningen ven
dende side.
Udenværker havde man ikke fået gjort meget ved i 1657.
Det var nødvendigt at få raveliner foran portene. Ved år
hundredets begyndelse havde man opfundet petarden, en
krudtladning i et svært spandlignende metalhylster, som,
hvis den blev anbragt op mod en port eller tyndere mur,
ved sin eksplosion ville slå igennem den (det synes at bero
på den specielle »hulladningsvirkning«, som er genopfun
det ved sidste verdenskrig og anvendt til ødelæggelse af
bunkers og tank s), og man havde oplevet nogle slående
eksempler på dens anvendelse til overrumpling af ubevog
tede fæstningsporte. Ved stormen på København ville
svenskerne i øvrigt anvende petarder til at erobre Løngan
gen ved Vandkunsten, men de nåede ikke ind på så tæt
hold, at det kunne lykkes. Foran Østerport var anlagt en
ravelin, og det var også stærkt fornødent, da der ikke var
nogen bro her, men foreløbig kun en vej dæmning, som
var nødvendig til opstemning af vandet i graven.
Ved Nørreport var man i 1650’erne begyndt at bygge en
ny port til erstatning for de gamle porttårne ud for Nørre
gade; tilsyneladende havde Axel Urup i 1650 planer om
murede porte, som skulle »give Fæstningen Anseende og
Kredit« (Lassen nr. 93), men man nøjedes nok med at
bygge en tømmerport af samme type som Østerport og de
samtidige Fredericiaporte. Beliggenheden blev den plan
lagte og fortifikatorisk rigtige ved nuv. Frederiksborg-
gade, og i 1671 blev den prægtige murede Nørreport op
ført på samme sted. I 1657 blev der i anledning af krigen