98 / 237
9 6
Thøger Bang
lagt en ganske lille ravelin foran porten, og man klarede
sig med den krigen igennem; stedet lå jo beskyttet bag
Søerne. Det første voldarbejde efter krigen bestod i byg
ningen af en ny ravelin.
Lad os nu se, hvilke arbejder krigen gav anledning til,
og lad os foreløbig blive ved portene. Den 11. august 1658
om aftenen blev byens porte på Sjællandssiden lukket, og
portfløjene stod solidt lukkede indtil efter freden 1660;
på nær enkelte undtagelser blev kun den lille gangdør
åbnet for den militære passage, for indhentning af tøm
mer, og når det ellers måtte være nødvendigt. Broerne
blev afbrudt, evt. erstattet af lette skydebroer, og dæm
ningerne og ravelingravene foran blev rigt forsynet med
spanske ryttere, spærrebomme og palisader. Ved Nørre
port blev portrummet fyldt med jord med kun en smal
gennemgang til døren (fortæller H jørring), og der for-
færdigedes stenkister, som på ruller kunne skydes foran
portåbningen (hvis dette skulle lyde fortidigt for den mo
derne læser, kan bemærkes, at man ved broerne i Malmø
kan se betonblokke på forvitrede rullemekanismer fra
sidste verdenskrig).
Portkontrollen var meget streng; Hjørring fortæller,
hvorledes han tilbragte en novembernat hos den danske
vagt i ravelinen foran Østerport, inden han næste dag
kunne få lov at gå ind gennem døren. Ved fredsforhand
lingerne måtte de fornemme herrer inde i byen lade sig
transportere til porten, så til fods gå ud gennem døren og
over i ravelinen, hvorfra de i tilsagte vogne blev kørt til
forhandlingsbygningerne ved Rådmandsmarken. Materi
alerne til disse bygninger blev pr. pram sejlet til et punkt
lige uden for Kastellet, og så transporteret videre pr. vogn.
Afspærringen føltes streng, i isvinteren måtte præsterne
fra prædikestolen understrege forbudet mod civil færdsel
foran fæstningen, og Hjørring skildrer malende glæden,
da portene blev åbnet og bønderne igen kom til byen.