104 / 237
1 0 2
Thøger Bang
kernes magistrallinie derfor ændrede på denne måde
(punkterede ligesom hele Chr. IV’s sk a n s e ); derved op
nås også en bedre samklang med Nyboders gamle nordre
afgrænsning (antydet på fig .).
Skansens hovedvold mod landsiden nåede man næppe
at komme i gang med, meget skulle opfyldes i stranden,
og man måtte derfor først bygge den lange linie mod søen,
begyndelsen til det senere Langelinie. Dæmningen skulle
bygges af store tømmerkister, som med sten blev sænket
ned på rette plads; man arbejdede i en årrække, men det
lykkedes aldrig at fuldføre den sydligste ende, hvor vand
dybden var størst. Et par tilslutningsdæmninger fra land
blev bygget, bl.a. den, hvor Toldboden anbragtes. Efter
nogle års forløb kunne man opstille kystskyts på den
lange dæmning, og på kortet V.L. VII 1 er tegnet »Batte
rier« på dæmningen. Dette kort, som egentlig er en studie
tegning til voldarbejder på Østervold, giver måske noget
af sandheden
0 111
befæstningssituationen i 1647 ; de kanon
besatte dæmninger er tegnet i direkte forbindelse med det
svage nylig anlagte retrencbement langs stranden ud mod
Vartov; man får en følelse af, at den kontinuerte forsvars-
ring om hovedstaden lå her, og at man ikke rigtig vidste,
hvad man skulle stille op med voldenes jordhøje indenfor.
Ved krigen 1657 foreslår kommandanten i København,
Breda, at batterierne på dæmningen flyttes ind til den sik
rere position på det (da opførte) kastel indenfor (Lassen
nr. 101).
Den opførte del af dæmningen udgjorde en stor inge
niørpræstation; den blev bevaret i kastellet fra 1649, og -
hvad der er mere forbavsende - også i kastellet efter
Svenskekrigen. Betragter man Henrik Biises plan fra 1665
af det færdige kastel (V.L. bd. 2, III 2, også i »Danmarks
Riges H istorie«), gribes man af beundring for den over
legne geometriske linieføring; den gamle Østervold til
venstre i tegningen virker dilettantisk, og, hvad der har