109 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
1 0 7
Isvinteren nødvendiggjorde yderligere palisaderinger
mod søsiden, og i januar 1659 lykkedes det kun ved en
kraftig isningsanstrengelse at sikre sig mod en svensk
styrke, som over isen ville gå uden om Kastellet og ind i
byen. Senere lagdes håndgranatrender og jernbeslåede
spanske ryttere på volden, og så snart frosten var af jor
den, begyndte de større forstærkningsarbejder, som ved
varede hele sommeren; Kastellet var et af de to steder,
hvor der arbejdedes mest i den lange slutperiode af belej
ringen. Der byggedes en hel lille halvbastion på det ud
satte nordøsthjørne, brystværnet mod søsiden blev til en
vold, og der byggedes en tværlinie ud til stenkisterne,
hvorfra søfronten kunne flankeres (punkterede på fig .).
Efter krigen ville man i 1661 bygge et bredt glacis mod
søen (sådan som man i 1659 havde gjort på fronterne mod
den rolige Kalvebod Strand), men planen blev næsten om
gående forladt til fordel for Riises storslåede kastel. For
den eventualitet, at det skulle blive omgået, fik det en til
slutningslinie mod syd med »Saltholms Bastion« (ned
mod nuv. Amalienborg).
Svenskekrigens kastel fortoner sig på mange punkter.
Det blev planlagt kort før krigen, var ikke fuldført ved
denne, og blev umiddelbart efter den ændret til uigenken
delighed. Det gjorde sin tjeneste som et led i byens for
svar, liggende på et vigtigt hjørne. Det ville have været
ude af stand til at spille nogen rolle som isoleret kastel.
Christianshavn
Christianshavn var en selvstændig by, og dens befæst
ning udgjorde en selvstændig enhed. Befæstningen fore
ligger vel oplyst, idet man kender den detaillerede kon
trakt, efter hvilken den blev bygget; kontrakten blev op
fyldt i så godt som alle enkeltheder, og derefter ændredes
næsten intet før Svenskekrigen.