108 / 237
1 0 6
Thøger Bang
spekt viser et muret hus med takkede gavle, og man kan
fantasere
0 111
, at det er det, som Ruse 1665 angiver som
kommandantbolig, hvor en ikke særlig tilforladelig ka
stelsplan (ca. 1664) i Stockholm angiver krudttårn, hvor
der senere blev kirke, og som nu er præstebolig.
I august 1658 blev kastellet sat i forsvarstilstand, bl.a.
ved omfattende palisaderinger på den nordre side. Man
er sikkert hurtigt gået i gang med at bygge et fremsprin
gende batteri mod nordøst som erstatning for den mang
lende halvbastion og til støtte for bastionen indenfor. På
det store belejringskort (V.L. XXIII) er volden tegnet
efter det ikke udførte projekt fra 1649 (med halvbastion),
og forholdene på kortet er på dette punkt yderligere for
vansket ved en uheldig sammenklæbning, som bl.a. delvis
har slugt en kanonpram (hvis rester endda synes bort
retoucheret i den fotografiske gengivelse).
Det er interessant, at vi har endnu et billede af Kastel
let 1658. I Kobberstiksamlingen findes en stor båndteg
ning af marinemaleren W illem van de Veide, som fulgte
med den hollandske flåde (kopi i Bymuseet). Fra et skib,
som lå ved det nuv. bunkerdepot på Refshaleøen, har han
tegnet udsigten ind over byen. Forgrunden optages af en
nok lidt fantasifuld ophobning af skibe, men for byens
vedkommende synes det at være en »fotografisk« gengi
velse, der ikke som i belejringsprospekterne forvanskes af
alt for stor topografisk forudviden. Baggrunden viser sær
deles nøjagtigt byens spir, medens hele mellemgrunden
optages af Kastellet. Forrest i denne strækker stenkisterne
sig tværs over billedet; til højre ses Kastellets nordøst-
hjørne med palisaderne, og over dette de nordre fronter af
Kastellet, med soldater ved brystværnene o.s.v., og til ven
stre ses volden og palisaderne ved Toldboden. Tegningen
er ufuldendt, men selv i færdig tilstand ville den næppe
have ændret det tomme og tågede indtryk, den giver af
Kastellets indre.