110 / 237
1 0 8
Thøger Bang
Det var i 1617, at Christian IV gik i gang med arbejdet
på den nye by, og arbejdet blev overdraget Johan Semp.
Man kender et første projekt (V.L. II), dette er udførligt
behandlet af V. Lorenzen (»Drømmen om den ideale by«,
s. 77-88), som viser, at det er et stykke dilettantisk skrive
bordsarbejde. For at betone, hvor skitsemæssigt det er,
kan det tilføjes, at når Semp mener, at det skulle give
plads til 934 byggegrunde, hver på 16 kvadratroder, beror
det dels på unøjagtig regning, dels på en helt forkert vurde
ring af gadearealet, i virkeligheden kunne der ikke en
gang blive 600 byggegrunde i karreerne. Byen var tænkt
som et centralanlæg, en regulær 1O-kant, hvori dog de tre
sider var erstattet af en linie ud mod sejlløbet. De øvrige
syv sider skulle have bastionære fronter, ganske ens, et
eksempel på den teoretiske forkærlighed for regulære po
lygoner; voldene skulle være spinkle (7 alen høje, som
profiltegning II, fig. 1), og gravene smalle; bastionerne
spidst fremspringende af »hollandsk type« (med stor
»sekond flanke«).
Tre måneder senere, 7. dec. 1617, sluttedes den endelige
kontrakt. Resultatet blev langt mere realitetsbetonet end
det første forslag, og der synes i mellemtiden at være fore
taget adskillige iagttagelser på stedet. I stedet for central
symmetri fik den nye byplan kun en enkelt symmetriakse
(niiv. Torvegade), og befæstningens symmetri er ændret
på samme måde. Men hverken voldenes grundplan eller
profiler følger blindt denne symmetri, de afpasses der
imod efter terrænforholdene.
Størrelsen af den nye by blev omtrent som efter det før
ste forslag (i B.B. s. 68 er de to forslag stillet op ved siden
af hinanden, men målestokken er noget for stor for det
første forslag). Dele af voldgaderne er bevaret som gader
i det nuv. Christianshavn og angiver således omridset af
bebyggelsen, nemlig Store Søndervoldstræde, Chrh. Vold
gade (stykket nærmest vest for Torvegade) og Båds