![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0112.jpg)
110
Thøger Bang
lader sig ikke afgøre. Hertil er føjet de to nogenlunde
symmetriske søfronter AE og DF.
Vandet omgav fæstningen undtagen på strækningen
ABC, og kun disse to fronter er udført som sædvanlige
bastionære fronter, medens AE, CD og DF kun har halv-
bastionært forsvar. Halvbastionerne E og F synes at have
været lidt forskellige, E lidt større, da fronten AE var
mere udsat, medens der ved F blot har været et mere se
kundært flankeringsbatteri. Til gengæld kom der ved F
også et søbatteri ud mod sejlløbet over for det samtidigt
(1617-18) byggede lille anlæg på Bremerholm (Lassen
s. 30; i øvrigt ved man ikke ret meget om småskanserne på
Bremerholm). Da København blev udvidet mod nord, m i
stede batteriet sin betydning, og det ses ikke på kortene
fra Svenskekrigens tid. Helbastionerne blev af lignende art
som efter det første forslag, dog lidt mindre fremsprin
gende.
Ligesom symmetrien bevidst blev modificeret i voldens
grundplan, blev den modificeret i voldens højde og bredde.
På de udsatte strækninger blev profilen som på tegning I
(fig. 1), med en højde af 9 alen (godt 5^ m) og med en
brystværnstykkelse (foroven) på det halve af højden. I
moderne tid har man ved udvidelsen af Torvegade fundet
Christian IV’s vold inden i den senere større vold, og af
mærket fundet med en stenlægning på skråningen. Be
tragter man dette historiske minde, bør man erindre, at
den nævnte voldhøjde er regnet fra et niveau, angivet ved
en »pejlepæl«, hvis højde ifølge de øvrige oplysninger i
Senips kontrakt må have været ca.
y2
m over havfladen,
medens den nuværende Torvegade er opfyldt væsentlig
højere; endvidere har alle skråningerne i Christian IV’s
vold været stejlere, end det fremgår af den ruinerede
tilstand, i hvilken volden er blevet begravet i den senere
vold, og specielt er den nuværende Christianshavns Vold
anlagt med en fladere yderskråning end den gamle vold.