107 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
1 0 5
des derimod med de planlagte flankeringsfremspring. Af
det nedenfor omtalte billede fra 1658 fremgår, at der da
kun fandtes en ganske lav vold, eller snarere kun et bryst
værn, på søfronten, og Dahlberghs kort (V .L .XXII) angiver
også kun en svag linie her (dette kort angiver inderside
og yderside af voldene; ved sammenligning med danske
ingeniørkort som V.L. XIII og XVIII må det erindres, at
når disse sidste angiver to lignende parallelle linier, så er
det magistrallinien og inderkanten af graven, m.a.o. den
omtalte terrasse; bl.a. forklarer dette den af V. Lorenzen
(HMK 2, IV, 199) omtalte tilsyneladende uoverensstem
melse ved bastionerne).
Hvorledes var nu tilstanden 1657? Da krigen nærmede
sig øerne, skriver Breda: »Ob nun gleich hiesiges Castell
nicht in seiner Vollkommenheit ist, so ist es doch mit
Gräben und Wällen allbereit so weit verfertiget. . .«, og
man må vist gå ud fra, at volden mod landsiden har været
i en lignende tilstand som Østervold, altså temmelig hur
tigt kunnet gøres nogenlunde brugbar. Når Dahlbergh på
spionkortet tydeligvis overvejer et angreb på den nordre
kastelbastion - det ville være interessant, om man kunne
finde de noter, hvortil kortets numre henviser - så for
klares det fuldt ud ved denne bastions dårlige understøt
ning af naboværker.
Kastellet var i færd med at få en port, vel en tømmer
port som på Østervold, men vi ved ikke hvor. Men den var
mindre væsentlig, da der sikkert har været et hul i volden i
hjørnet ved Toldboden, under belejringen var indgangen på
dette sted. I sin skrivelse ønsker Breda at få en besætning
i kastellet, og da der åbenbart ikke findes nogen bygnin
ger, anbefaler han at lukke portrummet i enderne med
bræddevægge og på denne måde få en corps de garde;
senere, under belejringen, bliver der bygget nogle flere
barakker til soldaterne. Kastellets indre var et stort tom
rum omgivet af jordvolde under arbejde. Pufendorfs pro