102 / 237
1 0 0
Thøger Bang
Kastellet
Christian IV byggede 1624 et par blokhuse på skibsskrog
til forsvar af havneindløbet, men han besluttede snart
efter at befæste løbet på en mere storslået og mere varig
måde.
Ca. 1627 begyndte opførelsen af St. Annæ Skanse, et
stort værk, hvis perimeter mod landsiden bestod af fire
bastionære fronter, liggende som halvdelen af en regulær
ottekant. Ottekantens diameter dannede en omtrent 700 m
lang retlinet afgrænsning mod søen, så her var plads til
opstilling af over et hundrede kanoner, der kunne forsvare
havneindløbet. Foran de tre helbastioner mod land var
planlagt tre små kronværker (udenværker). Den lange
linie lå solret nord-syd (ligesom ved de senere kastel
ler). Planen til skansen kendes kun fra to ret løse kort
(V.L. IV og V ).
Med den sædvanlige foragt for terrænforholdene var det
meste af værket projekteret i det åbne vand, men medens
det nylig fuldførte Christianshavn var bygget på dybder op
til
y2
m, så ville den nye skanse, som vendte ud mod det
dengang åbne sund, komme til at ligge på dybder, som for
den sydlige dels vedkommende nåede op på 4-5 m (ifølge
Ramsings kort). Det skulle efter mange års arbejde vise
sig, at værkets opførelse var umulig.
Dets bygningshistorie er, så vidt dokumenterne tillader
det, klarlagt af V. Lorenzen og i B.B. Man bar i hvert fald
arbejdet på de tre kronværker, men det sydligste ved man
ikke meget om. Det mellemste kendes i det refererende
kortmateriale kun fra Dahlberghs kort 1658 (V.L. XXII),
hvor han dog har drejet det noget for at få det i samklang
med det senere kastel. Dets grave angives som halvtørre,
og selv da det var nyt, har voldens højde sikkert kun været
ringe efter tidens sædvane for sådanne værker. Det var
uden militær interesse i 1658. Det nordligste kronværk