100 / 237
9 8
Thøger Bang
lige bag volden, så frembød den ringe bebyggelse bag
Østervold kun få muligheder herfor. I bebyggelsespla
nerne fra omkring 1650 for Ny-København var der afsat
nogle smalle byggegrunde langs indersiden af volden,
uden tvivl beregnet til kaserner, således som man både
tidligere og senere brugte det i udlandet, og hvis de
havde været opført, havde det været en stor hjælp,
men i de senere udformninger af byplanen blev tanken
forladt.
På terrassen foran volden blev sat palisader, og på nogle
strækninger blev yderligere anbragt stormpæle i volden
(således f.eks. på Ny Nørreport Bastion (O ), hvor gra
ven måske har været særlig lavvandet).
Til armeringsarbejderne behøvedes fremfor alt tømmer,
og Tømrerlaugets regning fra 1660 for arbejderne i krigs-
perioden (Lassen nr. 146) er et vigtigt dokument til oplys
ning om, hvad der foretoges. Det er påfaldende, at ved
gennemgangen af de udførte arbejder forekommer ustand
selig ordene »som siden igien er bleven forandret« eller
lignende. I øvrigt må man huske på, at adskillige arbejder
er gået gennem andre instanser, f.eks. udført direkte af
»Soldatesquen«.
En særlig vanskelighed på Østervold frembød dæmnin
gerne, som skulle regulere vandet i graven. Der var tre
N, Q og H foruden Østerportdæmningen; allerede 1657
blev de spærret med palisader ved den ydre ende, og ved
Q opførtes 1658 en lille ravelin som et brohovede foran
dæmningen og en lille fleche (vinkelbrystværn) på ter
rassen inden for dæmningen. Ifølge Hjørring virkede det
her anbragte lette skyts meget effektivt under stormen på
grund af sin lave placering.
På et punkt var Østervold slet ikke opført efter planen,
nemlig på den nordligste bastionsface HK ved Kastellet.
Graven var meget lavvandet, også rundt om Kastelbastio
nen K, og der var praktisk talt ikke nogen vold, så her
var et hul i befæstningen, som det temmelig svage kastel