S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen

For voldens vedkommende er det af det foregående

fremgået, at tilstanden var noget ufærdig; den angivne

profil har ikke været opnået alle vegne, og der har mange

steder været mangler ved brystværnet. Krigen før Ros-

kildefreden havde ganske vist givet anledning til visse ud

bedringer, men det var ikke blevet til meget, da det netop

var i frostperioden, man tænkte på Københavns befæst

ning, og de efter freden udførte arbejder var ikke af en

type, som umiddelbart øgede forsvarsværdien.

I august 1658 fik man opkastet midlertidige brystværn,

hvor det var nødvendigt, og med hollændernes hjælp blev

brystværnene i løbet af 1659 bragt i en varigt brugbar til

stand.

Et vigtigt armeringsarbejde var konstruktionen af »Bat

terier«, d.v.s. træbriske, hyppigt i form af lidt ophøjede

træplatforme, til kanonerne. På en færdig vold ville man

måske have haft nogen, til en vis sikkerhedsarmering,

men det synes, at de alle måtte forfærdiges fra nyt ved

København (dog vel Kastellets kystbatterier undtaget).

Desuden måtte de vedligeholdes og blev ofte ændret i

overensstemmelse med fjendens angreb eller på grund af

arbejder på volden. Endvidere måtte der bygges små tøm

rede krudthuse, materialskure o.s.v.

Da belejringen trak i langdrag, og særlig da vinteren

kom, blev det nødvendigt at bygge »corps de garder« (i

daglig tale »cortegaler«), d.v.s. opholdsrum til den nød

vendige store vagtstyrke, for det meste i form af barak

bygninger, som har ligget på og bag volden og i udenvær

kerne. Man hører mange gange om anstrengelserne for at

skaffe materialer til dem, og i skildringerne fra belejrin

gen hører man om livet i dem. De var forsynet med ovne,

og man hører om, at der i nogle fyres med engelske sten

kul. »Cortegalerne« fandtes naturligvis på alle fæstnin

gens fronter, men medens man på nogle af de andre steder

havde en vis hjælp ved at benytte forhåndenværende huse