113 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
Den nævnte profil blev anvendt på strækningen GH. De
to fløjstrækninger vendte ud mod det åbne vand, og de fik
en svagere profil som tegning II (fig. 1) med en højde af
7 alen og en brystværnstykkelse på det halve af højden.
Det er de samme dimensioner, som Johan Semp i det før
ste forslag havde tænkt sig hele vejen rundt.
Gravene blev overalt udført med en bredde af 26-27 m
(målt i vandspejlet), medens det første forslag kun havde
regnet med 20 m. Det meste af voldlinien vender ganske
vist ud mod det åbne vand, men her skulle graven afgræn-
ses udad ved et græstørvebeklædt dige til beskyttelse mod
havet. Det er nok tvivlsomt, om kontrakten er blevet op
fyldt på dette punkt, og selv om den på et vist tidspunkt
har været det, så har diget næppe været holdbart; de mere
realistiske kort angiver, at gravens ydre begrænsning kun
når op over havfladen foran strækningen AD, endda med
større eller mindre afbrydelser.
Vejforbindelsen til Amager gik gennem Amagerport,
der blev opført 1624 - det var sidste gang, Christian IV
byggede en muret fæstningsport ved København - og ad
en bro, forsynet med en vindebro, over graven til diget.
Herfra førte så en ca. 200 m lang dæmning over en vig til
Amagerland. Der fandtes intet ydre portforsvar, førend
der under alarmperioden 1645 blev opført en lille ravelin
(14 dages arbejde), vistnok på det sted, hvor vejen kryd
sede diget; i hvert fald fandtes der 1658 på dette sted en
sådan ravelin, uden egentlig grav.
Christianshavns befæstning har stået fuldført i den her
omtalte skikkelse ca. 1625, medens bebyggelsen inden for
voldene kun langsomt fulgte efter. Fæstningen bevarede
nøjagtig dette udseende, til krigen kom 1657, og vedlige
holdelsestilstanden må formodes at have været temmelig
god.
Christianshavn står som kronen på værket i Christian
IV’s første udbygning af Københavns befæstning. Ingeni