![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0115.jpg)
Københavns befæstning under Svenskekrigen
1 1 3
den imponerende voldbue uden om Orlogsværftet. Således
fremkom den vold, der formelt spillede en rolle som sik-
kerhedsenceinte lige til 1909, og hvis friske område vi sta
dig kan glæde os over.
Vand i gravene
Københavns vold var på Sjællandssiden omgivet af en våd
grav fra Kalvebod Strand mod syd til Sundet mod nord.
Efter planerne skulle den have en bredde på 30-35 m i
vandspejlet og en vanddybde af 2-3 m, d.v.s. meget sæd
vanlige dimensioner (omtrent som de nuværende Kastels
grave) .
Det var en uforgrenet enkeltgrav, undtagen i den nor
dre ende, hvor graven omsluttede Kastellet, og hvor der
desuden lå en vandomflydt ravelin. De få andre uden
værker, som forefandtes eller blev bygget under Svenske
krigen, lå nem lig som brohovedskanser eller våbenplads-
reduiter på ydersiden af graven og var fremad kun dæk
ket af smalle tørre grave, hvilket også bedst tjente deres
offensive formål.
Forsyningen med vand til graven var blevet bragt i god
orden ved Christian IV’s nybefæstning af byen 1606-24,
og selv om der inden krigen skete en udflytning af Øster-
vold til en anden beliggenhed, forblev grundlaget for vand
tilledningen det samme.
Vandet kom gennem Ladegårdsåen fra Damhussøen og
Lersøen. Tidligt i middelalderen havde man lagt dæm
ninger ved nuv. Gyldenløvesgade og Østerbrogade og der
med ved opstemning af åens vand frembragt Peblinge
søen og Sortedamssøen. Efter at Frederiksborgvejen blev
anlagt mellem de to søer, har forbindelsen mellem dem
til tider været delvis lukket, således at Sortedamssøens
vand stod lavere (dette skal bl.a. være indtruffet i løbet
af belejringsperioden ifølge en synsforretning på søerne
8