S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen

1 1 9

omtalte Jens Lassen en stor indsats (Danske Samlinger

1. rk. bd. VI). Man benyttede det nu tomme vandrørs

system til at lede vandet i den modsatte retning fra stran

den op til de steder, hvor rørledningerne passerede stads

graven, og opretholdt på den måde vandstanden. Slots

holmen havde de største rørforbindelser, og i tømrer-

regnskabet læses: »ved Bryggerset og på Tøjhuset, i Hav

nen og ved Slagterhuset og på lange Bro (d.e. nuv. Knip

pelsbro) haver på bemeldte pladser forfærdiget på hver

plads render og stilladser, som de skulle stå at pompe

vand af stranden og i graven for byen«. Til pumpearbej

det benyttedes de svenske krigsfanger, og hos Pufendorf

fortælles det, hvorledes svenskerne som repressalie benyt

tede danske krigsfanger til det ulige farligere løbegravs

arbejde foran byen.

Man klarede sig krigen igennem. For at undgå en gen

tagelse af kalamiteterne sørgede man efter krigen for at

bringe hele graven ned i niveau med havfladen. Da Riise

byggede det nye kastel 1661-65, blev ikke blot dets grave,

men også bassinet HØ udgravet til det nævnte niveau, og

det samme gjorde man ved den nogle år senere ombyggede

Vestervold på strækningen fra Kalvebod Strand til Nørre

port. Kanalen J blev derved overflødig og blev tilkastet,

medens Rosenborgkanalen R gav vand til de resterende

høje bassiner. I slutningen af århundredet blev disse ende

lig udgravet, medens kanalen R bevaredes som et afløb

fra Søerne til stadsgraven (senere gik den under navnet

»Peymanns Rende«). København inden for stadsgraven

var blevet til en ø, og de dybe grave havde givet jord til

enevældens store volde.