Ø S T E R S Ø P O L I T I K E N OG
H O L L A N D S H J Æ L P T I L K Ø B E N H A V N
1 6 5 8
Af F INN ASKGAARD
I
Danmarks forhold til Holland gennemgik en fuldkommen
ændring i Christian IV’s sidste år. Endnu i Torstenson-
krigen (1643-45) var Holland at finde blandt Danmarks
fjender, hvad der som bekendt blev afgørende for krigens
udfald. Under forhandlingerne i Brømsebro gav kongen
imidlertid i flere ordrer til sine fredsdelegater udtryk for,
at man måtte søge at skille Holland og Sverige, og bringe
Holland over på dansk side ved toldindrømmelser. Det lod
sig desværre ikke gøre at vinde hollænderne under de da
værende forhold, for, som den danske rigshofmester Kor-
fitz Ulfeldt og hans gesandtskabskolleger skrev hjem , »de
svenske er udi sådan stor consideration hos de holland
ske, både for deres magt udi Østersøen så og for deres
progres udi Tyskland, og for deres der udi verserende
commune interesse«.1
Det er altid umuligt at afgøre, om en stat aftvinger en
anden stat landområder af sikkerhedsgrunde eller impe
rialistiske tilbøjeligheder. Derimod er der aldrig tvivl om,
at de første altid angives som årsag. Således også her.
Danmark måtte til Sveriges fremtidige sikkerhed afstå-
Gotland og Øsel, Herjedalen og Jemteland »til evindelig,
upåtalt ejendom« og overlade Halland til Sverige på 30 år.
Halland kunne endda kun vende tilbage, dersom Sverige