128 / 237
1 2 6
Finn Askgaard
sin blokade. Og de to parter garanterede hinanden mod
følgerne af denne traktat.25 Handling fulgte på ordene.
D. 27. aug. sejlede 10 danske orlogsskibe sydpå for at for
ene sig med den hollandske flåde, der allerede havde lagt
sig foran Danzig.
Dermed var der dog ikke udbrudt krig. I de dage kunne
man udmærket støtte den ene krigsførende part med skibe
og mandskab, uden af den grund at komme i krig med den
anden part. Desuden ønskede Karl Gustav ganske simpelt
ikke krig med Holland, så vanskelig som situationen nu
lå for ham. En ordre til hans rigskansler Erik Oxen-
stierna, der forestod de forhandlinger, der førtes med Hol
land, indeholdt de meget betydningsfulde ord, at han på
enhver måde skulle søge »at vinde dem (hollænderne), på
det vi må have Østersøen sikker«.26 Da heller ikke Holland
var indstillet på krig, fandt de to parter forholdsvis let
hinanden, og resultatet blev den omstridte Elbingtraktat
af 1. sept. 1656. Heri lovede Karl Gustav at ophøre med
sine fjendtligheder mod Danzig, mod at staden ikke be
krigede ham. Begge parter lovede at beskytte handelens fri
hed i Østersøen, således at f.eks. den svenske Danzigertold
ville falde bort. Holland blev en mest-begunstiget nation
indenfor svensk toldområde. Til gengæld anerkendte Hol
land de gamle forsvarsforbund med Sverige af 1640 og
1645.27 Og til yderligere svækkelse for Danmark sejlede
den hollandske flåde hjem , skønt Frederik III havde været
ivrig for, at i hvert fald en del af skibene overvintrede i
danske havne.28
Med den kommende vinter gik Danmark således ind i en
kritisk periode, idet det havde pådraget sig Sveriges vrede
samtidig med, at Hollands iver for samarbejde med det
var kølnet. Det var ikke lykkedes at skubbe Holland frem
til aktiv indgriben i Østersøkonflikten, selv om Danmark
havde demonstreret sin lyst til medvirken. Danmarks be