132 / 237
1 3 0
Finn Askgaard
(absolut Østersøherredømme). Danmarks flådesamarbej
de med Holland havde imidlertid ophidset Sverige så me
get, at »vi må befrygte et overraskende angreb« (å la Tor
stensons angreb 1643). Det er grunden til, at vi har er
klæret krigen, hvis mål er vore landes sikkerhed, hande
lens frihed og Danzigs redning; altså mål, som også Hol
land tilstræber. Krigen skal fremtvinge »genskabelsen af
en sikker og bestandig, almindelig fred«. Derfor er det
vort håb, at Holland vil yde os hjælp efter forrige års trak
tat, sluttede kongen sit brev.41
Det officielle Holland forholdt sig imidlertid foreløbig
passivt overfor krigen, og Generalstaterne pålagde blot de
hollandske gesandter i Danmark at forsøge en mægling i
den dansk-svenske konflikt.42 Grunden til Hollands til
bageholdenhed må særlig søges i dets angst for nye sam
menstød med England.43
Det viste sig dog snart, at Karl Gustav ikke ville antage
hollandsk mægling, førend Holland havde ratificeret El-
bingtraktaten uden de fortolkninger (»elucidationer«),
som Generalstaterne forlangte anerkendt først.44 Dermed
var mæglingsmulighederne bortfaldet. Imidlertid var en
dansk udsending, Henrik Villumsen Rosenvinge, ankom
met til Holland, hvor han blev godt modtaget. Trods Hol
lands officielle neutralitet var stemningen i landet nemlig
afgjort på dansk side. Det viste sig bl.a. derved, at provin
sen Holland tilbød Danmark et lån på 600.000 gylden mod
pant i Norges- og Sund-tolden.45 Som Charisius skrev, så
kom Karl Gustavs stejle holdning overfor hollandsk mæg
ling »ikke ilde tilpas ved denne konjunktur for Hans kon
gelige Majestæts interesser«.46
Katastrofen ved Frederiksodde d. 24. okt. 1657 kom til
at spille en rolle for Hollands holdning til Danmark. Den
hollandske gesandt Conrad van Beuningen redegjorde for
denne ulykkelige begivenhed i følgende ord: »Tabet af
Frederiksodde er et hårdt slag for denne krone (o: Dan