124 / 237
1 2 2
Finn Askgaard
et hollandsk-dansk traktatsystem i gang, men en fornyet
ambassade i 1649 førte til det ønskede mål. Efter lange og
slidsomme forhandlinger kunne han sætte sit navn under
en forsvarstraktat d. 29. sept. 1649. Dens hovedbestem
melser var følgende: Ved angreb på en af parternes land-
og søterritorium, handel og skibsfart, skulle den angrebne
undsættes med 4.000 gode, veludstyrede og velbevæbnede
soldater under dygtige officerers ledelse. Hjælpen skulle
være fremme senest tre måneder efter angrebets notifi-
cering, og hjælpetropperne skulle stå til den angrebnes
frie disposition og under hans kommando. Ingen forhand
ling om fred og våbenstilstand måtte finde sted uden den
angrebnes billigelse. I krigstid skulle det stå parterne frit
for at foretage indkøb, hvervning og leje af skibe i den
anden parts land. Af hensyn til Sverige var der fri adgang
for andre stater til at indtræde i alliancen.8
Traktaten var en triumf for Ulfeldt personlig, og for
Danmark skulle den få den mest vidtrækkende betydning.
Danmarks sikkerhed var blevet øget overordentligt ved
at få verdens mægtigste sømagt i ryggen. Det var da også
i kraft af denne traktat, at Holland i 1658 ydede Danmark
den aldeles afgørende hjælp efter det svenske overfald.
Svenskerne følte fuldt ud betydningen af Ulfeldts virk
somhed i Holland. Hans værste modstander i Haag, den
indflydelsesrige svenske resident Spiering, udbrød engang
offentligt, »at dersom de danske nåede alliance med Hol
land, da gjorde de de svenske dermed større skade, end
dersom de havde vundet dem to feltslag af«.9 Sådanne ord
betød noget i en svensk mund, og de var ganske uden over
drivelse.
Traktaten stod sin prøve under den første hollandsk-en-
gelske søkrig (1652-54), og de to allierede slap da også
ud af krigen uden tab. For Danmarks vedkommende slu t
tedes den med Westm insterfreden d. 15. sept. 1654. Ikke