S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen

mit Pfeilern und Seulen gezieret, unnötig, weil der Feind

in Stürmen etlicher massen eine Beschützung und Auffen-

halt hat«. Porten hiev hevaret, da Rüse udbedrede Øster-

vold i 1660’erne, selv om han, vel også af hensyn til tøm

merkonstruktionens begrænsede levetid, forudså en fly t

ning, men porten holdt lige til 1680’erne. Ubetydelige re

ster af den er fundet i moderne tid ved voldens sløjfning.

Volden af 1642 var ikke nogen radikal løsning af pro

blemet, og samtidig var fæstningsbygningskunsten gået

fremad. Freitags meget udbredte bog (første udg. 1631)

anbefalede større bastioner, og denne udvikling blev for

stærket i 1640’erne og fandt bl.a. udtryk i Dogens og Gold

mans værker. Bastionerne skulle være større og stadig

mere fremspringende (d.v.s. stor »sekondflanke«) ; der

som der blev skudt breche i en bastionsface, skulle det

være muligt fra nabobastionen at skyde kraftigt ind på

brechen (skråt forfra) med håndvåben.

I 1647 begyndte man at overveje en ombygning af vol

den, og når vi overhovedet kender Schiørts linie (endda

detailleret), er det kun, fordi den optræder som referens-

linie i planerne til ændringsforslagene. Et kort (V.L. VII

1 ) angiver en moderat opretning af linierne, med lidt

større bastioner og saillantvinkler på 90° (»fransk sy

stem «). Men man besluttede sig til en mere gennemgri

bende forandring. Man har flere projekter fra 1647-49,

»Drøftelsernes Aar«, som V. Lorenzen kalder dem, og i

flere af dem lader man meget naturligt voldforbedringerne

udstrække sig til Vestervold.

Den nye vold blev bygget fra og med Nørreports Bastion

N og op til det nye kastel K mod nord, og det fremgår af teg

ningerne, at volden var fastlagt på et tidspunkt, hvor ka

stellets udformning endnu var genstand for overvejelser.

Voldlinien blev lagt således, at de nye kurtiner nogen

lunde fulgte de tilstedeværende, men da den gamle vold be

stod af en ældre og en nyere del med hver sin frontlængde,