88 / 237
8 6
Thøger Bang
punkt skubbedes herhen. Senere lykkedes det at få byg
get det lille forværk VI, der lå, hvor kanalen fra Peblinge
søen afgrænsede kampområdet mod nord, og den dækkede
vej blev fra Vesterport forlænget helt herhen. For at have
fuld nytte af disse raveliner må der have været en forbin
delse over graven, og i tømmerregnskabet omtales »Ra-
ches Porten« bag ravelinen V, men vi kender ikke noget
nærmere til dens indretning.
Jarmers Bastion blev temmelig medtaget af beskydnin
gen. Brystværnene på den og på de flankerende nabobasti
oner (Hahn og Vesterport) kunne kun repareres ved, at
der om natten opsattes tømmerkister, som blev fyldt med
jord. Den 12. oktober anskaffedes blik- og kobberrør til
miner (som kunne nedgraves under eventuelle brecher i
bastionen ), og på et nedenfor omtalt kort er angivet nogle
blyantstreger, som vist må forstås som en »afsnits«kon-
struktion i bastionen. Husene bagved lå tæt ind under vol
den, og de blev nedrevet, dels fordi de hæmmede færdselen
ved volden (i tilfælde af brand i dem kunne der også op
stå farlige situationer for forsvaret) og dels for at udnytte
tømmeret til palisader; de var i forvejen stærkt medtaget
af beskydningen.
I løbet af 2
Yz
måneds belejring var svenskernes værker
nået ind på en afstand af 150 m fra voldens brystværns
krone; hvor længe det ville vare for dem at arbejde sig
gennem det resterende vanskeligste stykke, ville helt af
hænge af, om danskerne kunne opretholde den forbløf
fende energi, som de hidtil havde udvist.
Den hollandske hjælp nåede imidlertid frem i rette tid
- den 29. oktober stod søslaget i Sundet, og den påfølgende
nat forlod svenskerne alle deres anlæg. De indrettede sig
nu en stærk lejr i Brønshøj (beskrevet af R. P. Rasmus
sen i HMK 2, I, 242 f.) og med en fremskudt alarmskanse
nær nuværende kryds mellem Borups Allé og Hillerødgade.
Svenskernes belejringsanlæg blev undersøgt af danske