Previous Page  89 / 237 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 89 / 237 Next Page
Page Background

Københavns befæstning under Svenskekrigen

87

ingeniørofficerer, hvorefter sløjfningen af dem begyndte

den 3. november.

Den på figuren viste rekonstruktion af løbegravene byg­

ger især på kortet V.L. XXIII, der må være et direkte re­

sultat af den nævnte undersøgelse, og viser altså tilstan­

den efter belejringens ophør. På nogle svenske kort er der

mindre afvigelser, som skyldes, at de gengiver visse en­

keltheder i løbegravene, som senere er blevet ændret. Dette

er bl.a. tilfældet med kortet hos Pufendorf, hvori det dog

vist er kobberstikkerens skyld, at det markante løbegravs­

hjørne »Scharfes Eck« er vist som en skanse; dette kort

giver også navne på skanserne, hvoraf nogle er nævnt i det

foregående. To ensartede danske kort, hvoraf det ene er

gengivet i V.L. XXIV, fortjener et par særlige ord. De be­

står af to samtidigt tagne kopier af planen af de danske

fæstningsvolde (man kan endda af nålestikkene se, at det

gengivne kortblad har ligget underst ved kopieringen), og

herpå er - i forskelligt omfang - indtegnet nogle af de

svenske skanser, med beliggenheden temmelig rigtigt ind-

pejlet, og endvidere mere løst nogle af løbegravene og bat­

teristillingerne (og desuden er der sporadiske oplysninger

om svenske afdelingers kvarterer); de fjernere (og fra

volden usynlige) løbegrave er ikke indtegnet, og de sidst

anlagte værker er heller ikke med. Man tager næppe fejl

ved at påstå, at det er kort, som under belejringen er teg­

net af danske officerer til brug ved artillerikampen og til

planlæggelse af udfald.

I 1659 blev brystværn og voldskråninger istandsat, men

egentlige nyanlæg var overflødige på denne front. Efter

krigen bibeholdt man ravelinen ved Vesterport, idet vejen

førtes midt ud gennem den (kort i Krigsark. Sth.), men

i 1667 begyndtes en fuldstændig omdannelse af volden

med en ny Vesterport og store bastioner. Ved navngivnin­

gen af de nye bastioner mindedes man Schack, Ahlefeldt

og Gyldenløve.