85 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
8 3
don 1670) : »for it is an error to think to maintain trenches
against a resolved attack«. De mod Vesterport opstillede
kanoner blev i triumf bragt ind til byen, medens skytset
i prambatteriet blev fornaglet og kastet i retrenchements-
graven. De svenske løbegrave og en skanse ved C (»Allzu-
friih«) blev ødelagt, rester af dem var dog synlige, da be
lejringen to måneder senere hævedes. Et yndet og velegnet
våben ved dette som ved senere udfald var morgenstjer
nen; det kan nævnes, at under første verdenskrig har den
teknisk højtstående østrig-ungarske hærs fæstningstrop
per benyttet morgenstjerner til aktioner af denne art.
I tredie omgang gik svenskerne forsigtigere til værks,
og de fik snart en hjælp i det svære skyts fra Kronborg.
Mod nord blev Vartov efterhånden udbygget til et kraf
tigt mod byen og de danske pramme på Sundet vendt
værk; Ladegården blev ikke så stærkt omdannet, men der
blev her opstillet skyts, som kunne medvirke effektivt i de
bombardementer, som snart begyndte. Et hjørne af Ravns
borgs vold blev omdannet til en lille vagtskanse. Hoved
angrebet skulle føres frem mod Vesterportsiden, og her
frem voksede efterhånden de kraftige belejringsarbejder,
som kendes fra en række kort, og hvori de senere danske
udfald nok kunne ødelægge enkeltanlæg og forsinke frem
rykningen, men ikke forstyrre helheden.
Som basis benyttedes den danske retrenchementslinie,
i hvis delvis tørlagte grave de svenske hytter og telte an
bragtes, dækket ind mod byen af voldene; løbegrave gen
nem bastionerne D, E og F gav en hurtig og bekvem for
bindelse og et værn mod bysiden. Batteriet G anlagdes mod
de danske kanonpramme i stranden. Ved dette sted fand
tes i forvejen i retrenchementets vold en gennemskæring
»Rakkerhullet« ud til en losseplads ved stranden, og sven
skerne havde her bag volden en rytterivagt, som de lod
bryde frem mod de danske udfald; danskerne lærte efter
hånden, at når de ville foretage et udfald, skulle nogle af
6*