82 / 237
8 0
Thøger Bang
et møde med svenskekongen, hvor en første plan er lagt
gående ud på opstilling af nogle af hærens få medbragte
kanoner på dette sted; herfra kunne kanonerne skyde lige
ind på portåbningen i Vesterport, og deres skræmmende
virkning overfor danskerne kunne eventuelt være stor.
Fra et kobberstukket kort (Frederiksborgmuseets arkiv)
ved vi, at de første belejringsarbejder blev udført efter
dette mønster.
På dansk side satte man sig omgående til modværge. I
de første dage foretog man visse forholdsregler inden for
volden; man anbragte lænker, som kunne spændes over
gaderne, og barrikader bagved. Det kunne under heldige
omstændigheder standse et mindre fjendtligt indbrud, og
havde vel også en moralsk virkning for indbyggerne; men
det daværende Københavns huse var ikke således som syd
europæiske huse eller senere tiders bygninger egnet til et
hårdnakket forsvar. Når nogle kobberstukne belejrings
kort angiver en »afsnits«-linie bag møllegraven ved Ve
sterport, bygger det næppe på større realiteter. I tiden før
stormen beordredes lænkerne efterset, for at de ikke
skulle være frosset fast og derved ubrugelige.
Men det var helt klart, at arbejderne måtte koncentre
res om volden som den afgørende forsvarslinie. Man be
gyndte at opkaste raveliner, II og III på figuren. Den før
ste dækkede det svage sted ved »Dronningens vej« og den
her liggende udgang fra fæstningen og kunne blive nyttig
ved udfald; den blev en god erstatning for Christian IV’s
forfaldne strandværk I. Værket III var portravelin for Ve
sterport, og man ser af planen, hvorledes den sammen
med bastionen har beskyttet porten mod svenskernes skud
og indseende; fra jordfund ved man, at kørebanen i porten
var omtrent i højden + 5 m, det samme som vandstanden
i graven oven for kammen, og selv om ravelinvoldens
højde næppe har været særlig stor - man kan gætte på 3 m
over nævnte niveau - har den dækket den nedre del af