81 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
7 9
I stedet spredte kongen kræfterne. Ved inddæmningen
af St. Jørgenssø ca. 1620 fik han den idé at udbygge diget
mod byen (nuv. Nyropsgade) som defensivdige; de uhel
dige følger heraf skulle vi erfare under krigen. Og da han
først var begyndt, blev han ved. I de følgende år udbyg
gedes den fremskudte forskansningslinie, »retrenchemen-
terne«; først kom Ladegården og Vartov, og adskillige
kræfter brugtes til en linie vest om St. Jørgenssø og ud til
Kalvebod Strand, og senere kom en halv skanse ved
Ravnsborg (den sydlige halvdel blev aldrig bygget). Under
krigen 1643-45 var den nordlige del af den indre vold
linie i uorden, og forskansningslinien udbyggedes derfor
på Østerbro med retrenchementslinier og en stor kamp
ravelin ved Vartov (de oprindelige bastioner her var for
sm å). At disse stillinger kunne være til fordel for en an
griber, havde Dahlbergh et klart øje for, da han tegnede sit
spionkort ca. 1. august 1658. De kom måske til at gøre den
nytte for Danmark, at da Carl Gustav den 11.-12. august
1658 havde besat dem, følte han sig i en så stærk position,
at han med sindsro kunne afvente udviklingen i Køben
havn, og derfor veg tilbage for de besværligheder, som en
øjeblikkelig storm på byen ville have medført.
I krigen 1657 havde man ingen bekymringer over Ve-
stervold, og specielt regnedes Vesterport for sikker i mod
sætning til de andre porte.
Forskrækkelsen kom, da Carl Gustav i august 1658 ind
tog en position i den ødelagte forstad foran Vesterport. I
omstående figur er på et moderne kort indtegnet de an
læg, om hvilke kampen i den følgende tid stod så hårdt.
Foroven ses volden med Vesterport på midten på nuv.
Rådhusplads; til højre og forneden ses »retrenchemen-
terne« med nuv. Vesterbros Torv midt i underranden.
På Dahlberghs kort er med blyant indridset en skanse,
hvorfra en løbegrav fører frem til et anlæg omtrent ved A
og videre frem. Man kan tænke sig, at det er gjort under