80 / 237
7 8
Thøger Bang
nogle kølerum i volden; fundet blev anledning til, at G. F.
Lassen udgav sin bog om Københavns befæstning.
Går vi tilbage til Jarmers Bastion og går mod syd, så
følger Vesterport Bastion. Den blev allerede ved sit anlæg
1618-19 forsynet med en »kat«, hvis artilleri blev sær
deles nyttigt under belejringen. Bastionen var stor - i for
hold til de andre samtidige - og lidt uregelmæssig, dels på
grund af porten og dels fordi den nye voldlinie her blev
forskudt i forhold til den gamle. På strækningen ned til
stranden og et stykke langs denne blev den nye vold nem
lig lagt foran den gamle voldgrav, der stadig benyttedes
til møllegrav. I hjørnet ved stranden fulgte den halv
bastion G, som Ulrik Christian Gyldenløve så heltemodigt
skulle forsvare under belejringen, og som blev det punkt,
hvor den svenske storm var lige ved at lykkes.
Bastionerne var alt i alt små, og betragter man en sam
let plan af fæstningen 1658, er modsætningen til de mere
moderne store Østervoldbastioner påfaldende. Flere af
flankerne var under 20 m lange, så de kunne kun give
plads til et svagt gravforsvar.
Profiltegning III (fig. 1) viser den voldprofil, som Chri
stian IV anvendte ved København i denne periode. Den
kendes fra kontrakterne om hans Østervold, men er sik
kert også benyttet mellem Nørreport og Vesterport. Mel
lem Vesterport og stranden blev volden noget smallere.
Voldens højde var overalt 10 alen, en normal god byvold.
Derimod var det i underkanten af tidens standard, at en
så stor og vigtig fæstning, anlagt på jævnt terræn, ikke
fik glacis med dækket vej, men det blev ofte udeladt ved
Christian IV’s fæstninger. Det på tegningen viste blev
først konstrueret, da svenskerne lå foran i løbegravene.
En ravelin foran porten fik man heller ikke, og det synes
ikke at have været påtænkt.
Sådan stod Vestervold indtil Svenskekrigen, og kun ved
enkelte lejligheder omtales lidt vedligeholdelsesarbejder.