75 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
7 3
Med vinterens komme blev fronten mere udsat, og sam
tidig umuliggjordes jordarbejde. Brystværnsarbejde ud
førtes med tømmerkister og skansekurve (og i mangel
heraf med tomme tønder), hvori jorden blev fyldt. Man
forstår det stadige råb på tømmer til befæstningen, som
genlyder i så mange af dokumenterne fra belejringen. Da
gen før stormen, da man vidste, hvor den ville sætte ind,
lykkedes det den initiativrige Jens Lassen at fremskaffe
180 stk. 20 alens bjælker, at udstyre dem til spanske ryt
tere og at få dem forsynet med jernkæder og med disse få
dem fastgjort på yderranden af de isdækkede brystværn
på Kalvebodlinierne (Danske Saml. 1. rk. bd. IV, 321).
Linierne forstærkedes også med palisader og isbarrikader
lidt uden for strandlinien, foruden de isede render, og
endelig fandtes som bekendt et par mindre skibe lidt læn
gere ude, og pælesætninger dækkede over mod Christians
havn.
Stormen blev afslået, men man havde set frontens svag
hed, og det er naturligt, at der i 1659 blev foretaget befæst
ningsarbejder her. Det blev nærmest af den type, som man
senere har kaldt »provisorisk« befæstning, d.v.s. ikke af
en sådan størrelse eller systematisk linieføring som per
manent befæstning, men dog jordarbejder af langt større
dimensioner end det foregående års, og efter krigen kunne
de bevares som led i fæstningen. I arbejdernes udførelse
deltog bl.a. de hollandske soldater.
På det Kgl. Bibi. findes en ikke særlig stor, men smukt
udstyret bog, som fæstningsingeniøren Christoffer Heer
efter krigen gav Frederik III. I en lille og for alle tegnin
gerne fælles målestok giver den pertentligt udførte kopier
af forhåndenværende planer af monarkiets fæstninger.
Hans københavnsplan (V.L. bd. 2, I) viser i fotografisk
gengivelse megen lighed med den store belejringsplan
V.L. XXIII (betydelig mindre lighed i original), men den
viser med en særlig farvelægning de under krigen til