70 / 237
6 8
Thøger Bang
face i forlængelse rammer i kurtinepunktet lige bag skyde
skårene (m.a.o. der er ingen »sekondflanke«), og på en
grundplan ser man derfor, at bastionerne kun springer
lidt frem. Systemet er anvendt af Hans van Steenwinckel
(d.æ .), og smukkest i Norden kan det ses ved Varberg.
Systemet ophørte at være effektivt, dels fordi angriberne
lærte at skyde skråt ind på skydeskårene og ødelægge
flankeringsskytset, og dels fordi de lærte at ødelægge mu
rene så alvorligt, at to langsomtskydende kanoner ikke
kunne spærre en lang linie. Først efter opfindelsen af
hurtigskydende skyts har man igen kunnet anvende sy
stemer baseret på et enkelt eller to flankeringsvåben.
Christian IV lod nu bygge en sådan bastion på hjørnet af
Slotsholmen. Den fine oreillonbeskyttelse vendte ud mod
Kalvebod Strand, hvorfra der ikke var megen grund til at
frygte stærkere fjendtlig beskydning. Mod Tøjhussiden
kunne flankeringsskytset have en m ission, idet det netop
flugtede med ydermurene T af bygningerne ved Tøjhus
havnen, og snart (vist 1614) byggedes en forbindelsesmur
hen til disse; fortandingerne til den kan endnu ses; skyts
nicherne til denne side kan også stadig ses i Bryghuset.
Hvis der til denne side har været endnu en skanse, må den,
at dømme efter Bryghusets facelinie, have været lige efter
Provianthusgavlen, hvor i øvrigt van W ijck ’s kendte bil
lede fra 1611 viser en skanse; efter anlægget af Christians
havn blev forsvarsanlæggene på denne side mindre ak
tuelle.
Til den anden side blev 1609 påbegyndt en lille jord
bastion P med en ikke særlig høj beklædningsmur ved
»Slotsherrens Stald« (ved nuv. Prinsensbro), den var kun
ringe i sammenligning med Bryghusbastionen, men lin i
erne flugter fint. Nogle år efter blev de forbundet med en
kurtinemur, og op ad muren kom der staldbygninger, som
strakte sig helt hen på flanken af den lille bastion. Kurti-
nen blev svagt fremadbrudt med et knæk på 5^2 ° på midten