Københavns befæstning under Svenskekrigen
63
lygon og befæstede »indad«, idet man efter bestemte reg
ler fastlagde linien A
j
B
j
C
j
CBA. Selve linierne konstrue
redes efter subtile matematiske regler; når vi i det føl
gende enkelte steder nævner »spansk«, »hollandsk« o.s.v.,
er det datidens betegnelser, andre skribenter har betegnet
Fig. 1. Øverst tegning af det bastionære system; derunder
voldprofiler fra Kbh. 1658
efter andre kriterier, og det bør erindres, at befæstnings
kunsten dengang ikke var så opløst i nationale skoler, som
den senere skulle blive.
Når vi angiver en vold som en linie, er det ikke korrekt,
volden har jo en bredde. Mange fæstningskort angiver
imidlertid kun een linie, og alle de matematiske beregnin
ger knyttes til denne; det er voldens »magistrallinie«,
d.v.s. foden af voldens yderskråning. På profiltegningerne
er det tilsvarende punkt kaldt M.
På profilerne ses på volden dens brystværn, og bag
brystværnet et »banket«; for en person, som står på ban
VE
.....
/
™
10m
M