66 / 237
6 4
Thøger Bang
kettet, har brystværnet en dækningshøjde af ca. 1,30 m,
medens det for den til færdsel beregnede »voldgang« bag
ved har en dækningshøjde af ca. 1,90 m. Foran volden ses
graven, og foran denne er på profil III vist et »glacis«,
der virker som brystværn for den »dækkede vej«.
Profilerne I, II og III er ældre voldprofiler, og man be
mærker brystværnets ringe tykkelse og voldens stejle
yderskråning. Hældningen er godt 53°. En sådan skråning
virker psykologisk næsten som lodret; til sammenligning
er tegnet et lille skråt liniestykke a, som viser hældningen
(34°) af en moderne »stejl skråning« (jernbanedæmning
eller Københavns V esten cein te). De stejle skråninger kan
kun gøres holdbare ved en omhyggelig opmuring af yder
siden med græstørv i stor dybde, men til gengæld er de
vanskelige at bestige. Profil IV tør anses som norm for
den senere byggede Østervold (se afsnittet om denne).
Yderskråningerne er fladere (ca. 40°) og dermed mere
stabile, og brystværnet er bredere. Volden søgte ikke sin
styrke i den stejle skråning, men i aktive forsvarsmidler
og i hindringer anbragt foran. Det er en mere moderne
vold end de andre, men tilsyneladende er den m isforstået
af mange samtidige. Det er således opfattet som et vidnes
byrd om en ringe kvalitet, at det var muligt at ride over
den; af grunde, som senere omtales, var der mellem volden
og graven en bred terrasse, som i hjørnerne gav gode mu
ligheder for tilløb, og så skulle heste nok kunne komme op
ad den 5*4 m høje skråning (velvilligst meddelt af rit
mester V. Bonnesen).
Endnu en grund til, at man kunne tillade sig en profil
som IV i stedet for de ældre I, II og III, var den voksende
matematiske dygtighed. Thi så længe man simplificerede
beregningerne ved at regne, som om de for forsvaret af
gørende linier faldt sammen med magistrallinien, var man
interesseret i at gøre afstanden mellem denne og voldens
ildlinie (stykket MI) så lille som mulig.