78 / 237
7 6
Thøger Bang
forvansket til Hjelmers Bastion ), og der blev muret en
tunnel ind til det. Overdelen af tårnet led stærkt under
belejringen, og ligesom ved det nedenfor omtalte Vester
port Spir blev det nødvendigt at fjerne taget for at undgå
rikochetskud. Hanetårnet blev skju lt i »Hahns Bastion«,
hvor dets overdel dog måske fik lov at rage op over volden.
Løvetårnet kom til at ligge nede ved graven foran volden
ved hjørnet af Nørreport Bastion; det synes, som om man
endnu 1638 har udnyttet bygningen, men senere er det
meste vist nedbrudt, vel i forbindelse med opførelsen af
den nye bastion her i 1650’erne, dog har dets fod været
synlig i 1658, da Dahlbergh med rød mursignatur indtegner
det på spionkortet (V.L. XXII) (tårnet lå ud for nuv. post
hus på Nørrevold).
Den nye vold udnyttede de gamle byporte. Både ved
Vesterport og Nørreport fandtes de gamle dobbelte port
tårne, og begge steder blev det ydre tårn ombygget og ud
smykket og benyttet som port i volden, medens det indre
tårn fik lov at ligge; ved Vesterport blev det fjernet i
1660’erne. Ved Nørreport havde man fra tidligere tid et
stort og ejendommeligt spir (vist på det indre tårn ), og
Vesterport blev nu på det ydre tårn forsynet med et spir
(at Chr. A. Jensen (HMK 3 II) fortolker Haelweghs be
lejringsprospekt til, at spiret skulle være på det indre
tårn, synes u forståelig t). Portenes beliggenhed på eller
ved en bastionsflanke var uortodoks og uheldig, man
havde lejlighedsvis anvendt metoden i udlandet, men den
var forladt; kongen må imidlertid have yndet den, og ved
den senere Østervold ville han også anvende den.
Bastionerne blev anbragt uden på den foregivne gamle
polygonlinie, og det var som nævnt en standardopgave; i
lærebøgerne stod den under kapiteloverskriften »irregulær
befæstning«, der var modsætningen til »regulær befæst
ning«, hvori behandledes regulære sekskanter, syvkanter,
ottekanter o.s.v. Selv om der måtte tages visse hensyn til