86 / 237
8 4
Thøger Bang
fæstningens kanoner på forhånd være rettet mod »Rakker
hullet«.
Området mellem D og H i den dækkede lavning ved St.
Jørgenssøs udløb blev indrettet til et hovedkvarter og be
fæstet udad mod eventuelle danske hjæ lpestyrker med
»tenailleværket« HID og ind mod byen ved brystværn DJK
langs grøften inden for retrenchementet. At den sidste
linie blev lagt her og ikke oppe på voldkanten, viser vol
dens ringe størrelse, men den var dog så stor, at hoved
vejen (nuv. Vesterbrogade) førte under volden gennem en
tømmerport, og denne dækkedes af »ravelinen« J.
Til en stor standardbelejring hørte dengang en udad
rettet »circumvallationslinie« og en mod byen rettet »con-
travallationslinie«, og hærens kvarterer skulle ligge i ring
området mellem disse; ved København var chancen for en
dansk hjælpehær udefra kun ringe, og endvidere terrænet
så opdelt af Søerne, at dobbeltringen kunne indskrænkes
til de ovenfor omtalte støttepunkter. Inden for »contra-
vallationslinien« førtes så løbegrave og batterier - beskyt
tede mod udfald af tætliggende små skanser - frem mod
de dele af fæstningen, man ville angribe. Det må erindres,
at dette foregik, før Vauban opfandt sin sindige, men
ufejlbarlige belejringsmetode.
Lad os nu betragte belejringsløbegravene. På det cen
trale vejkryds i den ødelagte forstad byggedes en større
skanse L (»die Brill« = lynetten, men det vil føre for vidt
at gå ind på dette ords skiftende fortifikatoriske betyd
ning) ; den armeredes med let skyts, og en forbindelses
grav førte i slangebugtninger fra J frem hertil. De første
bombardementer foretoges fra batterier på yderkanten af
St. Jørgenssø, men i september blev diget M foran søen
udnyttet til opstilling af 22 kanoner til beskydning af
byen, og dette store batteri beskyttedes - foruden af pali
sader og den foranliggende sumpede jordbund - af en
skanse N (»Wohlbedacht«), hvorfra to parallelgrave gik