S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

8 8

Thøger Bang

Østervold

Planerne til det nye St. Annæ Kastel har ligget nogen

lunde fast fra 1627, og kort tid efter fattedes planen om

at lægge en befæstningslinie fra den gamle vold ved Nør

report og op til den nye skanse. Det var en tilslu tn ingslin ie

til et fremskudt fort, ligesom de samtidige retrenchemen-

ter foran Vestervold, men medens disse var relativt

spinkle provisoriske anlæg, som i deres linieføring ret

tede sig efter terrænforholdene, skulle den nye Østervold

være et permanent fæstningsanlæg, med en linieføring

suverænt bestemt efter kunstens matematiske regler, og

med volde af dimensioner som de gamle byvolde. Forskel

len mellem retrenchementets bastionsfronter på 180 m og

den nye volds på 245 m er mere signifikant, end man må

ske umiddelbart ville tro; det er forskellen mellem provi

sorisk og permanent befæstning.

Gangen i arbejderne med den nye voldlinie og dens suk-

cessive forandringer i tiden frem til Svenskekrigen står i

nær forbindelse med byplanerne for området inden for

volden, og der findes udførlige fremstillinger af det, især

hos V. Lorenzen (»Chr. IV’s Byanlæg«) og hos Forchham

mer (B .B .), så vi skal nøjes med at betone visse mere tek

niske sider.

Endepunkterne af volden var givne, nemlig Nørreports

Bastion N og St. Annæ Kastel S. Det nye byområde tænk

tes udbygget efter en centralsymmetrisk plan, »Oktogon-

planen«, med en stor ottekantet midterplads med cen

trum ved det nuv. kryds mellem Borgergade og Dr. Tvær

gade. Den nye vold skulle på strækningen ST nærmest

Kastellet have et par bastionære fronter, som (med no

genlunde tilnærmelse, grundplanen kendes kun fra to ret

løse kort, V.L. IV og V) udgjorde et udsnit af en regulær

polygon med nævnte centrum. Men planen kunne ikke

fortsættes efter dette system , dels lå Rosenborg i vejen,