142 / 433
184
Vademécum paa Charlottenborg.
Kortfattet forfattet
af
Professor Plukfi8Ch.
Indledning
.
Allerførst skal det slaaes fast, at den, der vil
optræde som Kunstkjender og Kritiker, maa have et
System, og den, der vil være en original Kunst
kjender og Kritiker, maa
eo ipso
have et originalt
System.
Er vi enige om det?
Ja, og det har jeg nu dannet mig, et originalt
System, forstaaer De?
Her blot Hovedtrækkene.
Maleriét som saadant deler jeg i Figurmaleriet
og Naturmaleriet.
Det Første er nu det Kunstigste.
F i gu rma l e r i e t deler jeg saa igjen i i) det
historiske, 2) det bibelhistoriske og 3) det natur
historiske Figurmaleri.
1) Det historiske Figurmaleri behandler Fæ
drelandshistorien, Verdenshistorien og tillige Hver
dagshistorien; i sidste Tilfælde kaldes det ogsaa
Genremaleri. Under denne Gruppe høre Portraiter.
2) Til det bibelhistoriske Figurmaleri høre Alter
tavler, Susanner i Badedragt og Gudstjeneste paa
Amager for 20 Aar siden (Nr. 478); dette Sidste
kan paa Grund af de charakteristiske Dragter dog
ogsaa henføres under det kulturhistoriske.
3) Det naturhistoriske Figurmaleri behandler
Heste og Hornkvæg, Fjerkræ, Hunde og Katte og
andre vilde Dyr.
Na t u rma l e r i e t deles i 1) Landmaleriet og
2) Vandmaleriet.
1) Landmaleriet indbefatter Landskabs og Blom
stermalerier.
2) Til Vandmaleriet høre Mariner, Aqvareller
og Vandmeloner, der dog ogsaa kunne henføres
under
natura morte
, især naar de ere spiste. »De
badende Drenge« (N.
) kan ogsaa henregnes til
Vandmaleriet.
Efterat jeg nu har sat Dem ind i mit System,
der forhaabenlig baade er kort og klart, ville De
maaskee gjøre mig den Fornøielse at følge mig paa
nogle Streiftog rundt i Kunstens hellige Haller.
Jeg vil muligen senere være saa fri at invitere
Dem ud i »den Fri’«.
*
Vi ville nu begynde med Figurmaleriet, idet vi for
resten lade System være System.
Systemer og Principer nave kun deres .Berettigelse,
naar de ikke altfor kjedsommeligt følges!
Det Første, man lægger Mærke til paa Udstillingen,
er en syndig Mængde Por.raiter baade af Store og
Smaa, Gamle og Unge.
Dernæst bemærker man, at adskillige af de ældre
Herrer bakke svært løs paa lange Piber, hvad der nu
indstændigt burde
fraraad.esSøren Grønbæks svage
lige Herre (Nr. 151). Han seer saamæn daarlig nok ud
i Forveien.
N. V. Dorph har malet et Portrait af en ubekjendt,
•anske lille Skuespiller, Hr. Jacob Jacobsen kaldes han
En Certosaherre med lidt udlevede Træk og op
smøgede Benklæder. Holdningen tyder ogsaa paa, at
han er „stænket“ ; det er derfor, han har smøget op.
Ved Hjælp af genial Conjecturalkritik ere vi komne
til det Resultat, at det er den samme unge Mand, der
er malet i Skjorteærmer af Carl Carlsen „Dagen
derpaa“ (Nr. 70).
Efterat Dorph har faaetFyren hjem, erhangaaet
iseng. Nu vækker Carlsen ham op til
„ryslig bundis
“,
som Svenskerne kalde „Tømmermænd“. Han skal for
modentlig ifærd med Resterne fra igaar plus en ram
saltet Sild for at blive til et Slags Menneske igen.
Ju liu s Pau lsen har et ganske deiligt Portrait
Deiligt malet! Deilige Farver! Deilige Halsperler!
deiligt Atlask og Pelsværk! Selve Damen er ikke absolut
Deilighed!
Naa! som Heine siger:
„Nichts ist vollkommen hier auf dieser Welt!
Die Rose ist dem Stachel beigesellt;
Am Fusz verwundbar war der Sohn der Thetis,
Und Alexander Dumas war ein Métiz.“
Maria Lup lau udstiller tre ældre, festligt klædte
Herrer, „Tre Brødre“ (Nr. 307).
Naar man har saadan’ Tre paa Rad,
Et saadant Broder-Kløverblad,
Saa kan man sagtens være glad —
Hvis man da ikke, skal jeg mene,
Er deres Søster, Notabene.