Previous Page  142 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 433 Next Page
Page Background

184

Vademécum paa Charlottenborg.

Kortfattet forfattet

af

Professor Plukfi8Ch.

Indledning

.

Allerførst skal det slaaes fast, at den, der vil

optræde som Kunstkjender og Kritiker, maa have et

System, og den, der vil være en original Kunst­

kjender og Kritiker, maa

eo ipso

have et originalt

System.

Er vi enige om det?

Ja, og det har jeg nu dannet mig, et originalt

System, forstaaer De?

Her blot Hovedtrækkene.

Maleriét som saadant deler jeg i Figurmaleriet

og Naturmaleriet.

Det Første er nu det Kunstigste.

F i gu rma l e r i e t deler jeg saa igjen i i) det

historiske, 2) det bibelhistoriske og 3) det natur

historiske Figurmaleri.

1) Det historiske Figurmaleri behandler Fæ­

drelandshistorien, Verdenshistorien og tillige Hver­

dagshistorien; i sidste Tilfælde kaldes det ogsaa

Genremaleri. Under denne Gruppe høre Portraiter.

2) Til det bibelhistoriske Figurmaleri høre Alter­

tavler, Susanner i Badedragt og Gudstjeneste paa

Amager for 20 Aar siden (Nr. 478); dette Sidste

kan paa Grund af de charakteristiske Dragter dog

ogsaa henføres under det kulturhistoriske.

3) Det naturhistoriske Figurmaleri behandler

Heste og Hornkvæg, Fjerkræ, Hunde og Katte og

andre vilde Dyr.

Na t u rma l e r i e t deles i 1) Landmaleriet og

2) Vandmaleriet.

1) Landmaleriet indbefatter Landskabs og Blom­

stermalerier.

2) Til Vandmaleriet høre Mariner, Aqvareller

og Vandmeloner, der dog ogsaa kunne henføres

under

natura morte

, især naar de ere spiste. »De

badende Drenge« (N.

) kan ogsaa henregnes til

Vandmaleriet.

Efterat jeg nu har sat Dem ind i mit System,

der forhaabenlig baade er kort og klart, ville De

maaskee gjøre mig den Fornøielse at følge mig paa

nogle Streiftog rundt i Kunstens hellige Haller.

Jeg vil muligen senere være saa fri at invitere

Dem ud i »den Fri’«.

*

Vi ville nu begynde med Figurmaleriet, idet vi for­

resten lade System være System.

Systemer og Principer nave kun deres .Berettigelse,

naar de ikke altfor kjedsommeligt følges!

Det Første, man lægger Mærke til paa Udstillingen,

er en syndig Mængde Por.raiter baade af Store og

Smaa, Gamle og Unge.

Dernæst bemærker man, at adskillige af de ældre

Herrer bakke svært løs paa lange Piber, hvad der nu

indstændigt burde

fraraad.es

Søren Grønbæks svage­

lige Herre (Nr. 151). Han seer saamæn daarlig nok ud

i Forveien.

N. V. Dorph har malet et Portrait af en ubekjendt,

•anske lille Skuespiller, Hr. Jacob Jacobsen kaldes han

En Certosaherre med lidt udlevede Træk og op­

smøgede Benklæder. Holdningen tyder ogsaa paa, at

han er „stænket“ ; det er derfor, han har smøget op.

Ved Hjælp af genial Conjecturalkritik ere vi komne

til det Resultat, at det er den samme unge Mand, der

er malet i Skjorteærmer af Carl Carlsen „Dagen

derpaa“ (Nr. 70).

Efterat Dorph har faaetFyren hjem, erhangaaet

iseng. Nu vækker Carlsen ham op til

„ryslig bundis

“,

som Svenskerne kalde „Tømmermænd“. Han skal for­

modentlig ifærd med Resterne fra igaar plus en ram­

saltet Sild for at blive til et Slags Menneske igen.

Ju liu s Pau lsen har et ganske deiligt Portrait

Deiligt malet! Deilige Farver! Deilige Halsperler!

deiligt Atlask og Pelsværk! Selve Damen er ikke absolut

Deilighed!

Naa! som Heine siger:

„Nichts ist vollkommen hier auf dieser Welt!

Die Rose ist dem Stachel beigesellt;

Am Fusz verwundbar war der Sohn der Thetis,

Und Alexander Dumas war ein Métiz.“

Maria Lup lau udstiller tre ældre, festligt klædte

Herrer, „Tre Brødre“ (Nr. 307).

Naar man har saadan’ Tre paa Rad,

Et saadant Broder-Kløverblad,

Saa kan man sagtens være glad —

Hvis man da ikke, skal jeg mene,

Er deres Søster, Notabene.