147 / 433
1 3 9
Je g opridser lier et Par Tegninger af hendes Dragt
— som Du seer, Aversen og Reversen:
Selve Dragten er af ribbret Silke til 2 Kroner pr.
Alen, Besætningen Amagerkniplinger, og Sømmene
belægges med Pailletter.
Vil Du anlægge de „fashionable ladies’“ og „maiden
up to dates’“ Frisure, da skal Du samle Alt, hvad Du
har af Haar, nede paa et Bord, danne det i fire Bukler,
stikke den ene i veiret, den anden nedefter, og de to
sidste ud til hver sin Side. Naar Du saa filtrer det
Hele sammen paa den rigtige Maade og sætter en lille
Kam med blinkende Stene paa den ene Side, da veed
Du, at Du seer ud, som om Du kom lige fra Sundby-
ester.
I mit næste Brev kan jeg maaskee fortælle Dig om
Bazaren i Stjernekroen. Det er altid som de første
fjerne Toner af Saisonens store Symfoni.
Din
F ix e .
Vademécum paa Charlottenborg.
K o r t f a t t e t f o r f a t t e t
af
Professor Plukfisch.
Et andet m eget morsomt Billede af A x e l H e ls t e d
er det store Figurmaleri »En Deputation« (Nr.
170
).
Man seer her en halv Snees ældre Spidser i
Spidskjole med en Alvorsmand i Spidsen. Det er ham,
der skal føre Ordet, og han er i Øieblikket, da han
stille memorerer sin T ale, aåbenbart stærkt grebet a f
Situationens Alvor.
Ve den Usling, der i Øieblikket vilde spørge ham,
hvad Klokken er!
Mon det her dreier sig om et Jernbaneanlæg, der
er af stor Vigtighed for den hjemlige Egn?
Eller skulde det være Ønsket om at faae en bestemt
Mand til Præst eller B yfo ged , der agtes forebragt
Hs- Excellence Ministeren?
Nei, nei! Sagen er langt alvorligere.
Det er udenfor al Tvivl de ulykkelige Gjæstgivere
og Vinhandlere, der stadigt blive mulkterede for
i
uberettiget Næringsbrug, der atter ville slaae et Slag
for Værtshusholderbevillingen.
De have jo nu været paafærde allevegne i de
sidste A aringer; hvorfor skulde de saa ikke ogsaa
komme paa Udstillingen ?
A u g u s t J e r n d o r f f s »Altertavle« (Nr.
240
) med
Fløjdøre og ægte Forgyldning og andre Zirater faaer
os uvilkaarligt til at tænke paa »Gjenboerne« og Chri
sten Madsens berømte Messingmaskine med Løvefødder
og Gesveisning.
I N. I r m i n g e r s »Hvil i Atelieret« (Nr.
202
)
sidder Modellen afventende paa en Forhøining, medens
Kunstneren er ifærd med at stemme sin Violin.
Om lidt skal den lille, qvikke Model formodenligt
til at dandse »Sværddandsen« af Bonnesen. Hun er da
i alt Fald i Costumet.
L. A. R i n g s »Teglværksarbeidere« (Nr.
396
)
I seer ud, som om de havde B legsot, og hele Coloriten
j minder stærkt om en Blegdam ; men det ligger maaskee
i, at det er et Slags Kalkmaleri i stærkt Sollys.
Car l B ø g h , der ogsaa er P rofessor, har malet
en lille Dame paa en stor Hest. (Nr.
66
).
Katalogen giver den værdifulde Oplysning, at det
er »En Dame tilhest«.
Oplysningen er ligesaa kjedelig som Opstillingen
af de to Figurer.
S ø r e n C h r i s t i a n s e n og An n a P e t e r s e n have
hver især udstillet en m eget grim Bondekone med et
diende Barn. (Nr.
95
og Nr.
376
).
S ø r e n s Mutter er dog den morsomste.
For
kortningen af Drengens ene Been er ligesaa over
raskende som Forlængelsen af Moderens Brystvorte,
der formelig er kommen til at ligne Mundstykket
paa
en Trompet, uden at Ungen derfor ligner en Basunengel.
I