150 / 433
142
M o ls’s »Basse« (Nr.
327
) seer ligesaa forpjusket
ud
som R. B i s s e n s »Forblæst Have i Vestjylland«
(Nr.
44);
men b e g g e Malerier ere dog
ganske
charakteristiske.
(Sluttes efter 2den Ophængning.)
Jagtbrev.
I denne Tid er der Intet at jage, naar man ikke
har lidt Sneppetræk at holde sig til, og det er sløit
med Snepperne hertillands.
Man gaaer og skyder Huller i Luften, og Hundene
gebærder sig som nogle rene Daadyr. I Vinter har jeg
forresten skudt tre Sælhunde. Det var i de Dage —
da Isen skrued’ sig — Flage til Flage — nïen ikke det
kued’ mig — I Jægersmandsdragten — gik jeg paa
Jagten — i Maaneskinsdisen — en Aften paa Isen —
og dengang var det, jeg Sælerne traf — jeg lod Bøssen
knalde — og ramte dem alle — med et eneste Skud,
et plif, plaf, plaf!
Damerne gaae nu meget med Empiredragter, korte
Bluseliv med Pufærmer og stramme Nederdele. Det
klæder de fleste, dog ikke Remónteme, naturligvis.
Det er underligt nok, men . . . naar man i Livets
travle H—kan unde sig et lille Hvil — og maaskee fange
sig et Smil — fra Kvindeøine skjønne — helst ude i
det Grønne — da bliver let, hvad før var tungt— og
Blodet ruller stærkt og ungt — man tænker dithy-
rambisk — og taler næsten iambisk.
Kanadisk Ris kan paa denne Aarstid anvendes som
Surrogat for Grønærter. Strandveisjernbanen er en
absolut Nødvendighed, og jeg beundrer Kong Alexanders
Statscoup. Indførelsen af Bimetallismen vilde blive til
Gavn for det danske Landbrug, og Christian den 4des
Statue bør anbringes foran det nye Raadhus.
Men: Revenons a nos moutons: Ifjor var Sneppe
trækket ikke godt i Vestsjælland. Det var bedre ovre
i Østjylland.
B o g a n is
(façon).
Till Overweyelse oc Speculation.
Att ded er In te n tio n hosz en Kretz aff welacted
oc welbyrdige Mænd, saa ocQuinder, att reyse mig ett
Mindismercke udi mitt kiere Kiøbbenhaffn, ded kand
kuns forwolle mig P la is ir , oc skall Je g wiide dem
min Tack oc Bewaagenhed, till dend Tiid, daa wi sees.
Maaste Je g siige et lidet Ord ved dend Gelegenheed,
daa er ded ickun Platzen anbetreffendis. Oc siunes
Je g , att ded wilde wære mig angenehmist, om Je g
maatte finde p la c em en t nachbaart ded skiønne Slott
R o s e n b o rg e n , derstedes, huor mand till Sorrig for
mig i min Graf haver reyst ded heszlige oc uanstændelige
L o g em e n t for de kneckter, som nu G u a r d is t e r
beneffnes.
<5
R e x .
L . S.
En Finanstorn.
Cfter det store, afgjørende Slag
Nu kommer de smaa Batailler
Mellem de borgerheldsigtende Mænd
Og de nye, røde Carailler.
Gus t av Phi l i psen lagde for
— Han er jo vant at forlægge —
Alle de gamle, vise Mænd
Han prøvede at forskrække.
Bidstrup skulde ha’e Møbler ny
Og ha’e dem ved Extrabevilling.
Men saadan En, sagde Philipsen,
Laa udenfor hans Bestilling.
En Gang om Aaret bevilger vi
Finanslov, og dermed Basta.
Ved disse Ord ventede Philipsen
At see Fædrene stikke i Hast a’.