151 / 433
1 4 3
Men Fædrene sad, hvor man havde dem sat,
Ei første Salve dem fældte.
Hr. Borup pudsede Brillen i Harm
Og som Handskeoptager sig meldte.
Om Byens høiere Finansmagi
Belærte Hr. Borup Novicen:
Hver Gang Cornmunen behøver Mønt,
Saa ryster den Pengegrisen.
Men Koch han sagde: Forliges nu, Børn!
Her maa I saa nødig skjændes.
Lov mig nu pænt, før
1
gaaer herfra,
At sligt ikke mere skal hændes.
Beskjæmmede sad de Kæmper to
Og skulede til hinanden.
Men alle de Bistrupske Møbler gik
Med Fred til Behandling anden.
Udkast til Lov
an g a a en d e B y g n in g a f Je r n b a n e r paa
Bornholm .
§' k
Mange Forslag har der været om Anlæg af de
meest urimelige og overflødige Jernbaner, Herunder
henhøre imidlertid ik k e de Bornholmske Jernbaner, der
ere overordenlig fornuftige og aldeles nødvendige. Det
er egentlig ubegribeligt, at man har kunnet undvære
dem saa længe.
§
2
-
Der anlægges følgende Jernbaner paa Bornholm:
a) En Bane fra Rønne over Aakirkeby til Nexø.
til Svaneke med Sidebane
til Gudhjem.
— over Hasle til Allinge og
Sandvig.
- Aakirkeby til Hasle.
—
til det Punkt paa Rønne-
Svan ekebanen. hvorfra
Sidebanen til Gudhjem
b)
-
c)
d)
e)
f)
—
-
—
til Svaneke.
g)
—
- Allinge til Gudhjem.
h)
—
- Gudhjem til Svaneke.
i)
—
- Svaneke til Nexø.
Dermaa ikke anlægges mere end een Jernbane
imellem hvert Par af de ovennævnte Baners Ende
punkter, altsaa, f. Ex. ikke mere end een Bane fra
Svaneke til Nexø. Heller ikke maa der, naar der
først er anlagt enBane fra Svaneke til Nexø, anlægges
en fra Nexø til Svaneke.
§ 3.
Staten laaner Bornholm Pengene til de i § 2 nævnte
Baner, da Bornholm selv ikke har saa mange Penge.
De bornholmske Communer antages dog at kunne
udrede ca. '/2,) pro mille af Udgifterne til de gjennem
Communerne løbende Baner.
Udgifterne til Anlæg af de i § 2 omhandlede Baner
anslaaes til ca. 750,000 ivr. pr. Mil, er for 20'/3 Mil
Bane -15,375,000 Kr., hvoraf saaledes Communerne ville
have at udrede ialt 75,875 Kr. Det kan man da ikke
sige er ublu. —
§ 4-
Forsaavidt det senere maatte vise sig nødvendigt
eller ønskeligt at anlægge Sidebaner fra de i § 2 om
handlede Baner til andre Punkter paa Øen til Ophjælp af
Sildefangsten, Uhrfabrikationen, Leervarefabrikationen
eller Driften af de righoldige Miner af ubrugelige Kul,
da maa de gode Bornholmere selv sørge for det. Det
kommer ikke Staten ved. Men naturligvis maa der
søges om Concession. det forstaaer sig. —
§ »■
Der meddeles Bornholms Amt Eneret paa Anlæg
og Benyttelse af de i § 2 omhandlede Baner for et
Tidsrum at 10,000 Aar, regnet fra 1. Januar 20U1 til
hvilket Tidspunkt det omhandlede Banenet antages
at kunne være færdigt til Aabning for Driften, altsaa
i hvert Fald ikke udover Aar 12,001.
§
Pengene, som Staten laaner Bornholm til meer-
bemeldte Jernbaner, tilbagebetales med 0,0001 pro mille,
er 15 Kr. 37 øre aarligt, i den Periode, for hvilken
Eneretten er gjældende. Den 1/a Øre kan det være
det Samme med. Men Staten maa naturligvis have
Renter af den til enhver Tid indestaaende Capital,
0,00001 pCt, p. a. Der udstedes Obligation for Gjæiden,
og er Obligationen stempelfri, da Stemplet jo vilde
blive altfor lvnende dvrt.
“
§ 7 .
At Arbeidsplan og Udgiftsoverslag skal forelægges
Regjeringen, følger begribeligvis af sig selv Derimod
følger det maaskee ikke af sig selv, at Regjeringen skal
føre Control med Anlæget. Men det skal den sgu
alligevel. Dog skal Controllen ikke blive videre efiec-
tiv, mine Herrer!
§
8
.
Regieiiugen bestemmer, hvorledes Bestyrelsen af
Banerne skal ordnes, og vælger Generaldirecteuren, der
høi- være en Mand, som har seet mindst een J ernhane,
og veed, hvad en Jernbane er for en Slags Ting.
Generaldirecteuren maa derhos forstaae det born
holmske Sprog. Derimod behøver han ikke at kunne
tale eller skrive det. —
Hvorledes .administrationen iøvrigt vil være at
ordne, fastsættes af Regjeringen ved nærmere Organi
sationsplan. —
§ 9-
Skulde Nettoudbyttet af Driften- mod Forventning
i noget Aar overstige de i § 8 omhandlede 15 Kr.
dl
Øre, ville Banerne have at indbetale det Overskydende
i Statskassen, dog efter Fradrag af det Beløb, der aar-
ligt vil være at henlægge til Reservefonden, og som i
det mindste bør være o Kr.
Skulde der, imod Forventning, i noget Aar frem
komme Underskud, maa Banerne see til, hvorledes de
kunne afgjøre den aarlige Indbetaling til Regjeringen,
der begribeligvis maa have sine Penge. Ere disse ikke
betalte senest hvert Aars 31te Marts, ville de blive
inddragne ved Kongens Foged. Saa faaer det gaae med
Reservefonden, som det bedst kan. —
B . L .
h
—
s.
Brevkasse.
Er tidligere benyttet.
Yed Leilighed.
Bidrag af hvilkensomhelst Art ville som
Regel ikke blive tilbagesendte, ligesom man ei heller
kan paatage sig at svare hver enkelt Indsender. —
Red.
fflW“ Med dette Numer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .