155 / 433
147
umulige Følger deraf, men derimod for Andre, der ikke
ere saa klartseende. Og skulde det vise sig, at Sagen
udvikler sig videre, skal vi som sædvanligt være de
sidste til at bringe vore Læsere de fornødne Afsløringer.
Naturligvis veed vi allerede, om Sagen v il udvikle sig
videre; men, som sagt, det maa vente, til de andre
Bladø har talt.
¿ ¡ o p t e g n e l s e
v e v
^ x n s t v æ v t e i
V J •
1893
Punch
har atter i Aar foranstaltet en fri Udstilling.
A f Kataloget hidsættes:
N. K. S k o v g a a rd : Dekorativt Fad. To Silde
hoveder i en Æggeskal. Tilhører Dekorations
foreningen.
E. K o n s ta n tin H an sen : Grib! Aquarel. Til
hører Kjøbenhavns Boldklub.
N ie ls B je r r e : Kysk Provinsby (Ikke Silkeborg).
Jo h a n R o h d e : En Gade i Ribe. Udsigt til
Qvindeseminariet.
J . P o u ls e n :
Tossehoved.
Fæhoved.
Faarehoved.
Qvæghoved.
K. Z a rthm an n :
Eleonore Kristine Ulfeldt, seet forfra.
117. Samme, seet bagfra.
118. Samme, seet fra Siden.
119. Samme, seet fra oven.
120. Samme, seet fra neden.
113.
23.
75.
38.
39.
40.
41.
116.
148.
154.
P a u l G au gu in :
Studie af en nøgen Qvinde, der syer. Tilhører
Pastor Leunbach.
Dette skal være Gjæs.
B ille d e r , d e r s k ild r e N e g e r - L iv e t paa
T ah iti.
760.
761.
762.
85.
763.
51.
118.
~r\.
4.
25.
26.
27.
97. N. K. S k o v g a a rd : Stenet Vei. Tilhører Hr.
Bogtrykker Olsen.
En ny Victoriapresse. Tilhører „København“ .
Paa Tro og Love. — Pris 11000.
En Præmiegaade. Ikke forbudt. Kan ikke forbydes.
G eo rg S e ligm an n : En farende Sven Tilhører
ikke mere „Dannebrog“
Tre Penne i eet Blækhus. Interieur fra et Redak
tionskontor. Tilhører Hr. Etatsraad F.
V ig go P ed e rse n : Faldende Blade. Tilherer
Samme.
K. Z a rthm an n : Tre Augurer. Tegning i V. van
Goughs Maneer. Tilhører „Dannebrogs“ Redak
tion.
N ie ls B j e r r e : Pastor emeritus. Tegning i V. van
Goughs Maneer. Tilhører nu „Politikken“ .
E. K o n s ta n tin H an sen : Mørkt Veir over Inte-
gade. Den døde Torsk.
E. K on st. H an sen : Andedammen i Agurke-
tiden. Tilhører Journalistforeningen.
E Kon st. H an sen : Ænderne i Dammen. Våndede.
Jo a c h im S k o v g a a rd : Pennina spotter Hafnia.
Der var en Mand fra Ramathaim, han hed
Olsena. Han havde to Kunder. Den ene hed
Hafnia (det er udlagt: „Kløbenhavn“), den
anden Pennina (det er udlagt; Præmieblad),
og Pennina havde en Sven; men Hafnia havde
kun en Sven Sværte. Denne Mand drog op
en Dag fra sit Stade i Linnésgade for at stille
sig til Valg og offre sig for Herren den Albertige
i Sølv. Den Dag, Olsena ofrede sig, trykkede
han Pennina paa Tro og Love, men Hafnia
jog han bort, skjøndt han havde lovet at trykke
hende Qvartalet ud, thi den Herre Alberti
havde lukket hendes Liv. Saa gik hun da til
Integade. Men der hun forlod sin Herres Hus,
ærgrede hun sig og gav ondt af sig. Da sagde
den Mand Olsena til hende: „Hvorfor harmes
Du og giver ondt af Dig? Hvorfor pønser Du
paa Hævn i Dit Hjerte? Er jeg og Alberti
Dig ikke bedre end ti Svenne?“ Saa stod
Hafnia op, og der Dagene gik, blev hun frugt
sommelig og fødte sin Hævn, og hun kaldte
dens Navn „M a th ild e“ : „thi, sagde hun, jeg
har sat Herren math, og det var ild e .“
(So første Kron kørnes Bog, 1ste
t
ap.).
V a r i é t é d u C a s i n o .
Det maatte jo komme dertil med Casino. Naar
selve Uhyret Columbus gaaer igjen, saa varsler det
Skuespillets Død paa disse Brædder, der har maattet
taale saa meget og nu er bievne uhyrligt vaklende.
G u s ta v har søgt at afvende Calamiteten saalænge som
muligt ved at importere østerrigske Damebeen til at op
træde i C rin o lin e , men da ikke engang dette Syn var
Publikum tilstrækkeligt opløftende, var der ikke Andet
for Casino at gjøre end at lægge Roret bagbord og
gaae over Stag. For at sikre sig en søkyndig og be
faren Mand, der kunde forestaae denne Kovending
uden at sætte Skuden tilbunds, valgte man en marine-