146 / 433
1.38
Petroleums-Motorerne paa Soerne.
Gamle Kjøbenhavn, gjennem Dig, Du kjære Stad,
Har hidtil Mænds og Qvinders tætte Skare
Kunnet drosche eller spore eller gaae — om de gad,
Men nu skal vore Søer de befare
Med Gondoler saa snare.
Der forestaaer de kjære Børn en Glæde saa stor,
Naar paa Sortedams- og Peblingsøens Flade
De fremad kunne fare pr. Petroleums-Motor,
Imedens de saa jublende glade
Svanerne made.
De Søers Vover rulle vil med Liv og med Lyst,
Mens Buscks Fyrværkerier gjør Furore,
Ti Øre pro persona for en Tour fra Kyst til Kyst
— Værs’artig, gaa i Baaden, Smaa og Store,
— Vi skal petroleums - motore!
Sande maa vi Alle, at Ideen ei er gal,
Den vil slaae an hos Hovedstadens Gjæster,
Navnlig hvis vi faaer til Flotillens Admiral
En rigtig pæn og statelig Borgmester
— Hvergang der Fest er!
I Baadene drager der Gutter ombord,
Det bliver for vor Sømandsstand en Skole, men
Nu gad vi nok vide, om dens Ophavsmand bli’r stor,
Saa Motorens Impressario, Hr. Ol esen,
Kalder sig Pe trol es en.
Brev fra Mdlle. Fixe.
Sundbyøster April 1893.
K j æreste Veninde!
Du husker nok den Aften, da jeg træt og forblæst
kom op til Will og Dig, og Will trak den bedste Læne
stol ua ai Kakkelovnen. Dengang tøede jeg op.
Dn og Din Mand er ikke som de Andre i Sundby-
vester. I har den virkelige Længsel mod de store Byer
og vil gjerne høre Nyt derfra. Jeg, Taabe, har lovet
Dig et lille Pust fra Sundbyøster, og nu forstaaer jeg
først, hvad det er, jeg har paataget mig.
Will kan jeg ikke tilfredsstille, thi jeg læser aldrig
Taarnby Sogneraads Forhandlinger, men jeg skal sende
Dig Opskriften paa en god Leverpostei. En Hustrues
skjønneste Opgave overfor Manden kan samles i de
Ord: „Foer ham godt, det Asen!“
Gid alle Kvinder maatte lære at sande dette!
Je g var forleden til Middag hos en Urtekræmmer
og havde en Pibeslangefabrikant tilbords. Han havde
tilbragt en Sommer i Sundbyvester, men han syntes
ikke om Damerne der paa Stedet. De var snakke
salige, men forstod ikke at sprede Skjønhed om sig,
i deres Hjem eller Person.
Je g siger det Samme. Disse evig runde Borde
staae altid midt i Stuen med Stolene rundt om, i
Stedet for at der bør staae en Stol i Midten, omgivet
af nogle 3—8 og 12 kantede Borde. Lamperne skal
staae i Vinduerne og Lampetterne hænge paa Dørene.
Themaskinen skal staae paa en Etagère i Dagligstuen
og Flygelet i Spisestuen. Og Møbelbetrækkene! Bøde
og blaa, medens der her bruges blaa og røde.
Moden for Damedragter cleler sig her i den ældre
og den nyere Buddingform, Empire og 1830.
Den første er omtrent saaledes:
Det brocherede Foer i Kraven skal helst være al
en
vieux douce rose legere nuance
, og Kraven holdes
ikke sammen med Hægter og Maller, men af en
Naal med grønt Glashoved.
Formen fra 1830 seer mere saaledes ud:
Til denne bruges Drapklæde med Messingknapper
og
Shang -Shang
Silke paa Indersiden. Forrestgn
Snoreværk over det Hele.
Levende Blomster anvendes meget, og Intet klæder
en Dame bedre end at have Violer i Halsen.
Je g var forgangen Dag henne i vor største Varieté,
hvor jeg saae en ung, fremragende skjøn Qvinde op
træde som Wiener-Valts-Sang-Danserinde. Der var over
denne unge Pige udbredt Noget saa tækkeligt og dog
dristigt, og naar hun til Musxkens Toner slog Benene
høit i Været, da mere end ahnede man, at hun havde
Undertøi paa.
Hendes Force er at synge Kneipesange, og hun
gjør det himmelsk.