Previous Page  146 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 146 / 433 Next Page
Page Background

1.38

Petroleums-Motorerne paa Soerne.

Gamle Kjøbenhavn, gjennem Dig, Du kjære Stad,

Har hidtil Mænds og Qvinders tætte Skare

Kunnet drosche eller spore eller gaae — om de gad,

Men nu skal vore Søer de befare

Med Gondoler saa snare.

Der forestaaer de kjære Børn en Glæde saa stor,

Naar paa Sortedams- og Peblingsøens Flade

De fremad kunne fare pr. Petroleums-Motor,

Imedens de saa jublende glade

Svanerne made.

De Søers Vover rulle vil med Liv og med Lyst,

Mens Buscks Fyrværkerier gjør Furore,

Ti Øre pro persona for en Tour fra Kyst til Kyst

— Værs’artig, gaa i Baaden, Smaa og Store,

— Vi skal petroleums - motore!

Sande maa vi Alle, at Ideen ei er gal,

Den vil slaae an hos Hovedstadens Gjæster,

Navnlig hvis vi faaer til Flotillens Admiral

En rigtig pæn og statelig Borgmester

— Hvergang der Fest er!

I Baadene drager der Gutter ombord,

Det bliver for vor Sømandsstand en Skole, men

Nu gad vi nok vide, om dens Ophavsmand bli’r stor,

Saa Motorens Impressario, Hr. Ol esen,

Kalder sig Pe trol es en.

Brev fra Mdlle. Fixe.

Sundbyøster April 1893.

K j æreste Veninde!

Du husker nok den Aften, da jeg træt og forblæst

kom op til Will og Dig, og Will trak den bedste Læne­

stol ua ai Kakkelovnen. Dengang tøede jeg op.

Dn og Din Mand er ikke som de Andre i Sundby-

vester. I har den virkelige Længsel mod de store Byer

og vil gjerne høre Nyt derfra. Jeg, Taabe, har lovet

Dig et lille Pust fra Sundbyøster, og nu forstaaer jeg

først, hvad det er, jeg har paataget mig.

Will kan jeg ikke tilfredsstille, thi jeg læser aldrig

Taarnby Sogneraads Forhandlinger, men jeg skal sende

Dig Opskriften paa en god Leverpostei. En Hustrues

skjønneste Opgave overfor Manden kan samles i de

Ord: „Foer ham godt, det Asen!“

Gid alle Kvinder maatte lære at sande dette!

Je g var forleden til Middag hos en Urtekræmmer

og havde en Pibeslangefabrikant tilbords. Han havde

tilbragt en Sommer i Sundbyvester, men han syntes

ikke om Damerne der paa Stedet. De var snakke­

salige, men forstod ikke at sprede Skjønhed om sig,

i deres Hjem eller Person.

Je g siger det Samme. Disse evig runde Borde

staae altid midt i Stuen med Stolene rundt om, i

Stedet for at der bør staae en Stol i Midten, omgivet

af nogle 3—8 og 12 kantede Borde. Lamperne skal

staae i Vinduerne og Lampetterne hænge paa Dørene.

Themaskinen skal staae paa en Etagère i Dagligstuen

og Flygelet i Spisestuen. Og Møbelbetrækkene! Bøde

og blaa, medens der her bruges blaa og røde.

Moden for Damedragter cleler sig her i den ældre

og den nyere Buddingform, Empire og 1830.

Den første er omtrent saaledes:

Det brocherede Foer i Kraven skal helst være al

en

vieux douce rose legere nuance

, og Kraven holdes

ikke sammen med Hægter og Maller, men af en

Naal med grønt Glashoved.

Formen fra 1830 seer mere saaledes ud:

Til denne bruges Drapklæde med Messingknapper

og

Shang -Shang

Silke paa Indersiden. Forrestgn

Snoreværk over det Hele.

Levende Blomster anvendes meget, og Intet klæder

en Dame bedre end at have Violer i Halsen.

Je g var forgangen Dag henne i vor største Varieté,

hvor jeg saae en ung, fremragende skjøn Qvinde op­

træde som Wiener-Valts-Sang-Danserinde. Der var over

denne unge Pige udbredt Noget saa tækkeligt og dog

dristigt, og naar hun til Musxkens Toner slog Benene

høit i Været, da mere end ahnede man, at hun havde

Undertøi paa.

Hendes Force er at synge Kneipesange, og hun

gjør det himmelsk.