178 / 433
170
T
^ -----------
1
Danmarks Folkething to gjæve Helte
Af Navnet Dinesen har hyldet Mars.
Den Ene længst alt spændte Sværd fra Bælte,
Men hakker endnu ofte Krigerfars.
Dog, Wa l dema r— han »skjalv ei, hvor detgjældte«,
Mens Krudtet aldrig lugtet blev af Lars.
Saa snart det gjaldt at tale frit fra Lev’ren,
Har Lar s dog ingensinde sparet Knev’ren.
De deres Vælgere har Begge samlet,
Men mødte ei den fulde Sympathi.
I deres Lectie har de Begge famlet,
Og Begge blev vist enige deri
At tænke noget over det, som Hamlet
Engang har sagt: »To be or not to be!«
Thi lugen af dem er nok rigtig klare
Paa, hvad de ere, eller hvad de vare.
Se, La r s — han vil saa gjerne sammensmelte
Og slaae lidt af paa strenge Krigerkrav;
I Fredes og i Rasmus Cl ausens Telte
Fredspiben har han røget nok saa brav.
Men Capitain Wagner mener, slige Helte
Er ikke »Høires« rette Støttestav;
Og saa kom han og La r s jo lidt i Totterne,
Og Høiremanden Lar s er nu til Rotterne.
Se, Wal demar om Fæstningen bemærker,
Den er just ikke mange Penge værd;
Han anerkjender dog de Fæstningsværker,
Som blev »ved Tidens Ugunst« bygget her.
Men Grenaakredsens lystige Bersærker
Tog sig nu denne Ytring saare nær,
Og Lærer Fogtmanns Mening blev saa Alles,
At Venstremand kan Dinesen ei kaldes.
Og Ca s to r -Di ne s en , L a r s - P o l l u x dito,
Dioskurerne paa Thingets Firmament,
Kan roligt sige til hinanden: Vi to
Har vore Jern igrunden ækelt brændt.
Vi Andre paa de to Heroers Litho
grafier ville riste saa omtrent:
Ak! Ingen a f de to b l ev Tr i umpha to r ,
Thi —
ultra
po sse nem o o b lig a tu r!
S a t y r
Det Uovertrufne!
( F in du siècle- )
Ja , det nytter jo ikke, kjære „Punch“, at jeg søger
at skjule det længer for Dem. Deres Reporter har jo
alt kigget mig i Kortene. Saa være De da den første
til at bringe mit storartede Project frem for Oftentlig-
heden. Det dreier sig om intet mindre end at sætte
Willumsen mat og gjøre Moth og Gauguin Codille.
Naar maaskee allerede i Løbet af denne Sommer
vor projecterede
Elektriske Høitryks-Damp-Kunstmaleri Fabrik
begynder sin Virksomhed, da ville disse nu saa be
rømte Navne, kort sagt hele Willumskeriet, snart være
en Saga blot. — Ideen er, som De seer, tagen fra
Dampfarvespreiten
paa Ghicago-TJdstillingen, der er i Stand til at udsprøite
24 Tønder Oliefarve i Døgnet. Ved Hjælp af en elek
trisk Klaviatur, opfunden af os og patenteret i alle
Lande, er det muligt at blande Farverne efter Behag
og udsprøite alle mulige og umulige Gouleurer af samme
Slange. Maskinen betjenes kun af en Fyrbøder, Kunst
neren selv og fire Mand til at fjerne Lærrederne efter-
haanden, som de forvandles til Malerier. Dog paatænkes
det at anskaffe en
V ictoriavalse
med fortløbende Lærred, der da forvandles til Malerier
ved at passere forbi Straalen og saa ved Maskinens
egen Virksomhed afskjæres i passende Størrelser, hvor-
?
>aa denne selv, ligeledes ved en patenteret Mekanisme,
orsyner Lærrederne med Ramme og stabler dem paa
Vogne, der paa Skinner passere ben under Maskineriet
i Lighed med Principet for Gravemaskinen i F ri
havnen. Det paaregnes, at Maskinen paa en
8 Timers Arbejdsdag
vil kunne fremstille 400 Malerier, 50 i Timen. Med
dette for Øie har Consortiet allerede sat sig i Bevæ-