179 / 433
171
^else foi* at skaffe passende Udstillingslokaler. Man
havde tænkt sig Ridehusene eller de store Gymnastik-
lokaler. men har nu hestemt sig til at leie Christians
borg Slots Ridebane, der da vil blive overdækket og
indrettet til at kunne modtage 300,000 Numre. Lige
ledes paatænkes det at foranstalte Udstillinger i alle
Europas større Stæder samt maaskee endnu iaar i
Chicago.
Hvad Katalog til disse storartede Kunstudstillinger
angaaer, da vil Publicum blive fuldstændigt forskaanet
for denne Udgift og Uleilighed, da Kataloget her vilde
være lige saa unyttigt, som det er ved Moths og
Gauguins Udstillinger. Det overlades nemlig til Enhver
selv at bestemme, hvad Billederne skulle forestille.
Saaledes vil det allerede fremstillede Prøvebillede efter
Forgodtbefindende kunne være:
Maaneopgang over Ruslands Stepper. En Citron
i et Spinatfad. Øen i Sydhavet. Efter et Kattebesøg
i en grøn Sopha. Bébé. En Gaas paa en Eng, å la
Gauguin. Illustration til Asbjørnsens Eventyr „Pande
kagen“. En Solsikke i van Gogbs Maneer etc. med
videre.
Ligeledes vil man uden Skade for den dybere For-
staaelse af Kunstværkerne efter Gauguins Mønster
kunne tillægge dem hvilketsomhelst tahitisk eller mao
risk Navn, man vil, f. Ex.
I r a r o T e O viri M anoø T u pa-
p a ii. Te R a a n R a h i, T a ra ta boom d e a y
,
T schu B a lla d e etc.
Den vilde Jagd og den lille Collin.
&
Jeg beundrer Dig, Du gamle, hvide, vilde Ja g d !
72 Aar gammel er Du, og Du tør sige, at Du i 72Aar
har været i offentlig Virksomhed. Det er godt gjort,
om end ikke godtgjort.
Men jeg beundrer Dig! Din Røst har Feltherrens
Fylde og Amtsforvalterens Autoritet. Din Tale har
det høieste rhetoriske Sving. Dine paa Papiret ned
lagte Ord præges af den danske Stils ædleste Former.
OgsaaDig, Jo n a sC o llin , beundrer jeg, i omvendt
Forhold til Din korporlige Vægt.
Jeg besværger Eder, I gjæve Mænd, at stride
Kampen til Ende, enten saa I ligger med Skallen opad
eller paa Høikant.
Skab Strid! Skab Røre i de stille Vande „ved
Stranden“, og vi vil fryde os over Eder begge. Lad
„Bøller“ og „Ignoranter“ suse gjennem Luften og af
klæd hinanden til „den bare Rad“ . . . Nationen vil
juble!
Om vi dog kunde faae hugget Eder — hugget
Eder i Marmor som to Bæltespændere og faae Eder
opstillede i Charlottenborgs Forgaard!
Ja g d og Jon a s Collin! Hvad nu Himlen har
meent med, at netop de to skulde discutere om Østers!
Gremio,
Opslag for „de Smaa“ i Samfundet.
Efter Forlydende skulle de „samlede Fagforeninger“
have i Sinde gjennem „deres Egne“ i „Præsentationen“
at indgive efterfølgende Forslag til en Contract mellem
Kjøbenhavns Commune og bemeldte Foreninger.
§
1
.
Kjøbenhavns Commune forpligter sig til under
Stridigheder mellem Arbeidere og Arbeidsgivere ai
yderste Evne at bidrage til, at de Arbeidsgivere, der
ere Borgere under Communen, gaaeind paa Arbeidernes
Fordringer uden Prutten.
§
2
.
Skulde Communens Bestræbelser i Henhold til § 1,
imod Forventning, ikke føre til det forønskede Resultat,
og som Følge heraf Streiker og Arbeidsløshed opstaae,
forpligter Kjøbenhavns Commune sig til at udbetale
hver ikke arbeidende „Arbeider“ fra 20 indtil 50 Kr.
om Ugen i Understøttelse, mod at Vedkommende frem
lægger Bevis for at være Medlem af en socialdemo
kratisk Fagforening.
§ 3 .
Fremdeles skal Kjøbenhavns Commune stille sit
Politi til de Streikendes Disposition til, om fornødent,
at hugge ind paa Arbeidsgivere, Skruebrækkere og
lignende fæle Fyre. Politiet maa være forsynet med
Hirschfængere og Revolvere.
§ 4.
Communen skal tvinge samtlige Pantelaanere, her
under indbefattet Assistentshuset, til gratis at udlevere
alle af ikke arbeidende Arbeidere under Arbeidsløshed
indsatte Panter, naarsomhelst Saadant maatte forlanges.
§ 5.
Hvis Communen kan overbevises om ikke at have
holdt sig disse Paragrafer efterrettelig, har den at er
lægge Bøder fra 200 indtil 2000Kroner til de „samlede
Fagforeninger“, der efter Skjøn anvende dem til
Præmier ved Maskerader, Understøttelser til Ar-
beidemes frie Theater, samt til at „sprede Oplysning“
ud blandt „de Smaa“ i Samfundet.