Previous Page  182 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 182 / 433 Next Page
Page Background

174

§

6

-

Under Arbeidsiøshed, der er foranlediget ved, at

Arbeidsgiverne ikke have villet lade sig tvinge af Kjø­

benhavns Commune til at gaae ind paa Arbeidemes

Fordringer, skal Cominunen oprette Spisehuse, hvor

enhver ikke arbeidende Arbeider, imod at forevise sit

Kort som Medlem af en socialdemokratisk Fagforening,

erholder gratis Bespisning. Menuen skal bestaae af 3

Retter god Storborgermad samt Dessert og '/* Flaske

god Rødvin. Som f. E x .:

O xeh a lesu p p e.

K o g t L a x med S au ce å la H o llan d a ise .

B e u fs t e g med b ru n ed e K a r to fle r .

P a n d e k a g e med S y lt e t ø i.

Til Desserten gives derhos et Glas Sherry. I Aspar­

ges- og Jordbærtiden bør som Dessert serveres med

Slikasparges og Jordbær med Fløde.

Kaffe ovenpaa begribeligvis.

Samtlige Fagforeninger forpligte sig til for deres

Vedkommende at være tilfredse med det i ovenstaaende

§§ 1—6 Omhandlede — ialfald indtil videre.

Efter Noder.

Hvis man vil vide, hvorledes man bedst skal sætte

Ophævelse i en ellers bindende Contracts Bolledeig,

saa henvender man sig bare til Hr. Enna, der har

componeret Recepten og udsat den med Soloparti for

Not ari us publicus. Det nye Stykke er nærmest,

hvad man kalder et Genistykke. Det blev strax ind­

leveret til Componistens Forlægger, Hr. Hennings,

som nær havde tabt Veiret af Forbauselse over den

juridiske Grundaccord, som klang igjennem Composi-

tionen. Men Hofmusikhandelen var hurtigt paa det

Rene med, at der maatte vær eHexer i med i Spillet;

det kunde umuligt gaae naturligt til, at gode og bindende

Contracter med Hr. Ennas egenhændige Underskrift !

kunde blive ugyldige, blot fordi Hr. Enna syntes, at

de burde være det.

Hr. Hennings satte sig da ogsaa hen at com-

ponere, idet han ligeledes indlagde et Soloparti for

Notarms publicus,

der paa denne Maade kom til at

synge en Duet med sig selv. Vort Publikum havde

ikke før havt Ledighed til at beundre sidstnævnte

Autoritet i Operettefaget, men det finder Præsta­

tionen storartet.

Da Komedien omfatter baade de Operaer, Hr.

Enna har begaaet, dem, han begaaer, og dem, han i

Fremtiden agter at begaae, vil

Punch

foreslaae, at hvert

af disse fødte og ufødte Musikværker forsynes med et

Forspil, i hvilket der forekommer en Notarius. Det

vilde Ingenting ligne, hvis Ennas Operaer herefter op­

førtes, uden at de juridiske Strenge i hans Sjæl fik

Lov til at klinge. Publikum vilde da med Rette

spørge:

Hr. Enna, hvad er den a’.

I Anledning af Sittevationen.

a’ mig nu hæve mine Toners

Triller til Pris. for slige Mænd,

Som, naar det gjælder deres Koners

Kunstrenommé, lægger ud i Spænd,

Det kan jeg li’e, for naar at Konen

Hører til Mandens Kunstnerstand,

Saa maa sgu ogsaa Mandspersonen

Vise sig som sin Kones Mand.

Ska’ der for Mygstik ta’es Revangsje,

Maa med Gevalt man ha’ det gjort;

Sel’ om man sla’er en Bommerangsje

Gjennem Adresavisens Port.

Man hugger til i Lidenskaven,

For at sla’ Myggen reent ihjel,

Og rammer man saa ved Siden av ’en,

Har man dog sla’et alligevel.

Slaget blev ført i disse Dage

Og ganske knusende haardt det faldt,

Men Bommerangsjen kan gaae tilbage

Og ramme, hvor Sigtet ikke gjaldt.

Derfor jeg ei idag kan give

Til Candidat Behr en s Ehrenspris

Og veed ei, om Knuds en han kan blive

»Det frie Theaters« — Tugtens Riis!

S ø r e n P ip p e ru p .