Previous Page  175 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 433 Next Page
Page Background

167

Nei, maa vi saa bede om den gratieuse „Sværd-

dandserin.de“

af Bonn e sen (Nr. 509). Hvor straalende

og seirssikker staaer hun ikke der med sin slanke,

svaie Krop paa de prægtige Been, hvis elegante Former

tydeligt tegne sig bag Gevandtet, der i den hvirvlende

Dands strammes om hende!

Samme Billedhuggers „Kain“ (Nr. 508) staaer i

Nærheden. Det er en ikke fuldt saa sympathetisk

Figur, men den er ganske sikkert godt gjort. Man

seer Kain som gammel Mand ude i Ørkenen sidde og

f

ruble over sin Ungdoms Forbrydelse, der har berøvet

amMenneskers Selskab og nu gjort ham til Stamfader

for Gorillaer, Chimpanser og andre Bavianer, hvad der

jo nok kan sætte en gammel Mand graa Haar i Hovedet

og

Bynker i den smalle Pande.

S te in har „en lille Pige, der kaster Korn til

Duerne“ (Nr. 549). Hendes venlige Smil fanger Inter­

essen — det er en sød, lille Pige.

Naar Professor P lu k fisch nu til Slutning udtaler

sin Forundring over, at et „Udkast til en Tikrone­

seddel“ (Nr. 55b) af Eugen Jø rgen sen i Katalogen

henregnes under Bygningskunst, saa har han ikke

videre at bemærke, men har herved den Ære at takke

for godt Følgeskab.

<£n i ftrt 3 n b g a n g meget lyftelig, men t fin U b g a n g

bebreneltg £>tfe om

ben forlorne Sfilbpabbe,

ber fom (Bremnbe gtf glat i flere jyb ffe i^erregaarbe,

ja i felue f^otel „K o n g e n a f D a n m a t f" .

(Synges til den traurige Melodi, der passer til

»Peder Skjøt i Barndomsalder«).

i l a r De hørt om denne Qvinde,

Der i Jylland reiste om,

Som sig kaldte for Grevinde

Og Comtesse, hvor hun kom?

Hun gik ud paa Praieri,

Stammed’ fra et Meieri.

Nord for Limfjord høit deroppe

Fik hun brave Herremænd

Til at paa en Limpind hoppe —

De gik nok saa glad paa den,

Naar hun kaldte sig med Giands

For en Dyhring-Rosencrantz.

Gode Børn har mange Navne,

Derfor var hun ei forleg’n;

Naar det kunde hende gavne,

Og hun kom til anden Egn,

Kaldte sig den slemme Trold

Grevenkop von Castenschjold.

Saadan bjerged’ hun nu Føden

Nogen Tid jo ganske godt;

Meiersken, hun skummed’ Fløden,

Og hun leved’ rigtig flot.

Men da hun blev altfor slem,

Mærked’ de, hun malked’ dem.

Da hun saa til Aalborg naaede,

Hvor hun gjorde det for stivt,

Var der No’en af dem, hun flaaede,

Som fik Nys om den Bedrift.

Man Grevinden kort og godt

Putted’ ind i en Cachot.

Meiersken nu sylted’ Valle

I en Celle, som man si’er,

Og hun maatte op med alle

Sine fæle Lumskerier.

Her i Kjøbenhavn hun har

Pæne Folk holdt med for Nar.

Ikke blot som hendes Tosse

Staaer de jydske Herremænd,

»Kongen af Danmark« har hun

osse

Faaet grundigt med paa den —

Det vil sige, seer De vel,

Hun har boet paa det Hotel.

Der har Ane Marie Johansen

Slaaet sine Folder svært;

Hun tilsidst gik bag ad Dandsen,

Hvad da ikke var saa sært.

Ovenpaa den Kløe sød

Kommer sure Vand og Brød!

Satyr.

T r y k fe il.

Hr. Henrik Jæger i Christiania gjør os opmærksom

paa, at ikke han, men Hans Jæger, er Forf. af den i

„Punch“ Nr. 19 omtalte Bomau „Syk Kærlikhet“. Det

S

'ør os ondt, at vi uforvarende have paaduttet sagesløs

and Forfatterskabet til disse svinske Hallucinationer.

B r e v k a s s e .

Trekanten.

Dette Forhold er nu for gammelt.

Carolus magnm.

Var

Carolus parvus

ikke et mere

passende Navn for Dem?

Med dette Nuraer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .