175 / 433
167
Nei, maa vi saa bede om den gratieuse „Sværd-
dandserin.de“af Bonn e sen (Nr. 509). Hvor straalende
og seirssikker staaer hun ikke der med sin slanke,
svaie Krop paa de prægtige Been, hvis elegante Former
tydeligt tegne sig bag Gevandtet, der i den hvirvlende
Dands strammes om hende!
Samme Billedhuggers „Kain“ (Nr. 508) staaer i
Nærheden. Det er en ikke fuldt saa sympathetisk
Figur, men den er ganske sikkert godt gjort. Man
seer Kain som gammel Mand ude i Ørkenen sidde og
f
ruble over sin Ungdoms Forbrydelse, der har berøvet
amMenneskers Selskab og nu gjort ham til Stamfader
for Gorillaer, Chimpanser og andre Bavianer, hvad der
jo nok kan sætte en gammel Mand graa Haar i Hovedet
og
Bynker i den smalle Pande.
S te in har „en lille Pige, der kaster Korn til
Duerne“ (Nr. 549). Hendes venlige Smil fanger Inter
essen — det er en sød, lille Pige.
Naar Professor P lu k fisch nu til Slutning udtaler
sin Forundring over, at et „Udkast til en Tikrone
seddel“ (Nr. 55b) af Eugen Jø rgen sen i Katalogen
henregnes under Bygningskunst, saa har han ikke
videre at bemærke, men har herved den Ære at takke
for godt Følgeskab.
<£n i ftrt 3 n b g a n g meget lyftelig, men t fin U b g a n g
bebreneltg £>tfe om
ben forlorne Sfilbpabbe,
ber fom (Bremnbe gtf glat i flere jyb ffe i^erregaarbe,
ja i felue f^otel „K o n g e n a f D a n m a t f" .
(Synges til den traurige Melodi, der passer til
»Peder Skjøt i Barndomsalder«).
i l a r De hørt om denne Qvinde,
Der i Jylland reiste om,
Som sig kaldte for Grevinde
Og Comtesse, hvor hun kom?
Hun gik ud paa Praieri,
Stammed’ fra et Meieri.
Nord for Limfjord høit deroppe
Fik hun brave Herremænd
Til at paa en Limpind hoppe —
De gik nok saa glad paa den,
Naar hun kaldte sig med Giands
For en Dyhring-Rosencrantz.
Gode Børn har mange Navne,
Derfor var hun ei forleg’n;
Naar det kunde hende gavne,
Og hun kom til anden Egn,
Kaldte sig den slemme Trold
Grevenkop von Castenschjold.
Saadan bjerged’ hun nu Føden
Nogen Tid jo ganske godt;
Meiersken, hun skummed’ Fløden,
Og hun leved’ rigtig flot.
Men da hun blev altfor slem,
Mærked’ de, hun malked’ dem.
Da hun saa til Aalborg naaede,
Hvor hun gjorde det for stivt,
Var der No’en af dem, hun flaaede,
Som fik Nys om den Bedrift.
Man Grevinden kort og godt
Putted’ ind i en Cachot.
Meiersken nu sylted’ Valle
I en Celle, som man si’er,
Og hun maatte op med alle
Sine fæle Lumskerier.
Her i Kjøbenhavn hun har
Pæne Folk holdt med for Nar.
Ikke blot som hendes Tosse
Staaer de jydske Herremænd,
»Kongen af Danmark« har hun
osse
Faaet grundigt med paa den —
Det vil sige, seer De vel,
Hun har boet paa det Hotel.
Der har Ane Marie Johansen
Slaaet sine Folder svært;
Hun tilsidst gik bag ad Dandsen,
Hvad da ikke var saa sært.
Ovenpaa den Kløe sød
Kommer sure Vand og Brød!
Satyr.
T r y k fe il.
Hr. Henrik Jæger i Christiania gjør os opmærksom
paa, at ikke han, men Hans Jæger, er Forf. af den i
„Punch“ Nr. 19 omtalte Bomau „Syk Kærlikhet“. Det
S
'ør os ondt, at vi uforvarende have paaduttet sagesløs
and Forfatterskabet til disse svinske Hallucinationer.
B r e v k a s s e .
Trekanten.
Dette Forhold er nu for gammelt.
Carolus magnm.
Var
Carolus parvus
ikke et mere
passende Navn for Dem?
Med dette Nuraer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .