98 / 433
91
til Koncert-Matinée? (Vorherre bevare mig!) Naa, der j
kan De selv se; — det har je g heller ikke. Altsaa I
kan (let ikke betal« sig. (Munterhed.)
F o rm and en . Dinge linge linge ling! — Skulde
vi ikke tale lidt om det, vi skulde tale om? (Alminde
ligt Grin).
D e t t h e a t e r k y n d ig e Medlem : Ta’et med Ro!
Nu kommer det. Vi har hidtil kun haft eet Vittig
hedsblad her i Landet. (En S o c ia lis t: Naada! . . .
Har v i kanske ikke ogsaa . . . )
Punch
har nu i nitten
Aar . . .
Larm. Formanden ringer: Dinge linge linge ling,
hvilket af Medlemmerne opfattes som Akkompagnement
til Sangen: „I nitten Aar i denne Bolig,“ der istemmes
af fuld Kraft.
D et th e a te r k y n d ig e Medlem (efter Sangen).
Punch
har ved sit Vid og sine gode Indfald — (So c ia
lis t e n : Gode? . . . Hm! . . . ja, naar v i benyttede
dem, s’gu’nte før!) — Med andre Ord,
Vuncli
vil nu
blive spædt ud til to. A f disse vil sandsynligvis kun
den ene betale sig, der er altsaa al mulig Grund til at
oprette en tredie, der heller ikke kan betale sig. (Be
vægelse og medlidende Smil).
Han sætter sig. Se nu her: et samm ensmæ ltet
M ed lem , der i længere Tid har bidt Negle af Utaal-
modighed. Han springer op: Mine Herrer! — (hold op
med den!) — Je g foreslaar, at Staten — (De kjender
os!) — at Staten gjenopretter salig „Korsaren“ ! —
(Aa!) — Ved Hjælp af et statslønnet, dygtigt Medium
vil man kunne sætte sig i Forbindelse med afdøde
G o id s chinid t. Han vil kunne udgive — (paa Tro og
Love!) — et udmærket Blad - (11000 Ex empiarer!) —
saa at
Punch
vil kunne lære, — (er De snart færdig?)
— at det slet ikke er vittigt at gjøre Grin med et
fremadskridende, om end noget præmiegaadefuldt Or
gan! — (svage Hør!) — Mine Herrer! Jeg er saa god
en Højremand, som nogen Venstremand kan være; det
sværger jeg ved
Logos
. . . (Dyb Indignation. For
manclen: Dinge linge ling. Den Sammensmæltede maa
sætte sig.)
Dr. E. B. (Uendelig Jubel og aandeløs Stilhed.
Se her hans Udtalelser:) Mine Herrer! — (Bravo!
Hør!) — Je g har begjæret Ordet — (Drønende Hurra-
raab) — foiai jeg vil sige noget. — (Latter) — Jeg er
ikke Højremand, for jeg kryber ikke efter Ridderkors.
De Rønnebær, jeg ikke kan faa, kan jeg ikke li’e!
— (Stormende Munterhed) —Her er overhovedet ingen
Højremænd i dette Land; her er kun Idioter og be
gavede Folk. Idiot er jeg ikke. — (Vild Begejstring.
Taleren bæres i Triumf Salen rundt af alle sine syv I
Beundrere. Resten af Forsamlingen kryber sammen i i
en Krog.) — Den lille Vittighed, om
Logos
er slet
ikke af
P unch,
mine Herrer, den er af mig! — (Taleren 1
omringes, og hens Tale kvæles under Omfavnelser.)
,
F o rm a n d e n : Dinge linge linge ling! — Hvad |
skal jeg nu gjøre? — -— Stemmer forlanger Afslutning, j
S o c ia lis t e n kun brøler gjennem Larmen: Lad Stor- i
borgerne bare raabe paa deres „Krage søger Mage“ og
lave fler
Puncher
; je g siger:
„Ravnen
søger Mage!‘
I det Samme giver Medlemmerne sig til at lege Kjæde-
Tagfat ned ad Snapsthinget til. Formanden ser for
bløffet paa Budet, det er blevet ene tilbage, og med
deler ham heftig ringende paa Klokken, at Mødet er
hævet. — —
.
Se her Referatet! Da en Finanslovbehandling jo
kun er en Formsag i dette Land, har det i formel Hen
seende uhyrlig ringe Betydning, em det af os refererede
Møde nogensinde har fundet Sted eller ikke. Vi under
retter derfor herved vore stadig voxende Abonnenter
om, at vore Rigsdagsreferater vil blive forsatte ufor
andrede i Sommerens Løb.
I g n o (r a n )tu s jun.
Og vil Nogen lære,
Hvad det er at være
Recensent, ja selv kun Amatør, —
Det kan han erfare
I en Maaned bare,
Naar han har Musiksans og „Gehør“.
Den vil „ta’e Afsked“ og den debutere,
Den vil kun Homungs Klaverer spolere,
Den er berømt og vil være det mere,
Ingen vil høre, men selv musicere! —
To, tre pr. Aften, og man kan ris’kere,
At der bli’er flere og flere og fle re ------
Ja, vil Nogen vide,
Hvad det er at slide
Paa sit stakkels Øre og Humør,
Det kan Hver erfare
Nu i Marts, naar bare
Man vil gjælde for en Amatør.
■— „Hr. Publikummer! Kom og tag Dem a’ mig;
Jeg kan halvandet Numer mer end sidst.“
— „Komm’ Sie mal hier, und vend dem ikke fra mig,
Bin kaiser-königlich Hof-Pianist!“
„Her faar De Gluck og Wagner og Carl Nielsen,
Det kalder man at spille populært.“
— „En
Ma inée,—
værs’god, slid den med Helsen,
At spille Opera’er er saa svært!“
Det er Tonen, dertil hører
Man et Kor af Arrangører
Og af Nyheds-Importører,
Gæstespils-Entreprenører,
Prima Kunst-Leverandører
Samt Vidunderbørns-Dressører,
Professorer, Komponister,
Liedersangere, Salmister,
Organister og Artister,
Tenorister og Bassister
Og Pianister og Cellister
Og Solister og Korister
Puh! -
Ja, vil Nogen vide,
Hvordan man kan slide
Hjærnen ør og skjør og døv og mør,
Det kan han erfare,
Naar i Marts han bare
Er i H ansens og i H enn in g s’ Kløer!