S_Punch_1893

Ved Kaffen.

lllk iHUUttllllUIIMU|||i*ulU(MUi(ft(|(|\

Fru Juliane Petersen:

God Daa; søde Fru Schrøder,

ja, _De kan rigtig nok sagtens, at De kan sidde saa

rolig og ikke behøver at røre Dem ud af Pletten men

faar Deres Pangsjon lige ind ad Døren og Legater

oven i Kjøbet, naar De faar nogen af dem, De søger,

hvad de nok ikke har gjort endnu, og De skulde bare

ane, hvilket Krav Nutiden stiller til Kvinden saavel

i Familie- som i Selskabslivet, nu jeg nævner bare som

Exempel, naar Kammerherren spiller saadan op, at

han ikke kan lade det være nok med at give Fore

stilling om Aftenen for 7oxne og om Formiddagen

Soirée for Pørn, men ogsaa skal give Eftermiddags-

Matineér med Koncert og det oven i Kjøbet paa en

Dag, da han har Raad til at ansætte hele tre Fore

stillinger om Aftenen, nemlig to paa hvid og en paa

rød Plakat, og med Rosini i Pølseenden og to Prima

donnaer, saa at man aldrig veed, om Ens Billet gjælder

til Soiréen om Formiddagen eller Matineen om Efter

middagen eller Souperen om Aftenen, og naar Yejret

oven i Kjøbet er saadan, at naar man langt om længe

har faaet Petersen, der slet ikke er rar i denne Tid,

til at rykke ud med en Sjaket i nye Foraarsnuvaaté,

saa maa man strax til det igjen for at faa ham til at

give sin Kone en Smule Pelsværk, bare for at man

ikke skal krepere øjeblikkelig af Kulde, saa kan man

virkelig ikke fortænke En i, at man bliver noget

melankolsk og travrig, saa at man virkelig kunde

fristes til at melde sig som Nonne hos Pater L a n g e ,

og nu har vi jo ogsaa faaet Vrøvl med Husværtens,

hvad der oprindelig kom af. at i Vinter, da Vandrørene

frøs, havde en af Pigerne spildt Vand paa Trappen,

og saa sagde deres Pige naturligvis, at det var vores

Pige, og vores Pige sagde, at det var hans Pige, og

saa gik jeg ind til Fruen og sagde, at det maatte være

•deres Pige, for vores Pige tog aldrig saa meget Vand

i Spanden, at hun kunde spilde af det, men saa sagde

hun, at det kunde heller ikke være deres Pige, fordi

deres Pige lod sin Kjæreste bære Vandet op, da hun

var altfor dannet en Pige til at bære Vand op selv,

og naar de gav 18 Kroner om Maaneden, saa behøvede

de vel heller ikke at tage den første den bedste Sjuske,

som var parat til at tage sig alt mulig paa, og saa

tog det ene Ord det andet, og tilsidst maatte Petersen

jo ned til Husværten og sige Lejligheden op, hvad

jeg for Resten var meget kjed af, da vi nu har boet

der i saa mange Aar, men dyr var den nu, og jeg er

egentlig kommet herop for at spørge Dem, søde Fru

Schrøder, om De ikke skulde have Lyst til at gaa

med ud og se paa Lejlighed, hvad der jo altid er en

Adspredelse og ganske interessant, og rigtignok har

jeg været 17 Steder i Dag, men der er tvve tilbage,

saa jeg kan rolig indestaa Dem for, at de ikke skal

komme til at kjede Dem, jeg skal nemlig sige Dem,

vi havde et Avertissement i Berlingeren om en komfor

tabel sex Værelsers Lejlighed midt inde i Byen, og jeg

fik over fyrretyve Billetter, hvoraf de sexten vare fire

værelsers og tolv fem-Værelsers, og saa var de femogtyve

paa Broerne, men jeg gaar nu alle Stederne alligevel,

for det første skylder man jo dog Folk den lille Op

mærksomhed, naar de kommer En saa venlig i Møde,

og for det andet er det jo morsomt at se, hvordan

Folk boer, og for det tredie kan jeg ligesaa godt med

det samme se paa en Lejlighed til Petrine, der nu har

resigneret og er kommen til det Resultat, at det er

Kvindens Bestemmelse at gjøre en Mand lykkelig, og

at en sand Kvinde meget godt kan skænke en Mand

sit Hjerte, selv om der ikke er nogen egentlig romantisk

K j

ærlighed, og derfor vil hun heller ikke sige nej til

en Kollega af Petersen, en Grosserer Mørk, der gjør i

Sorg samt Ligkranse og forsender Lig til Provinserne

prompte efter Ordre og som er en selfmæd Mand, der

er ude over den første Ungdom, og han har allerede

paa en Maade erklæret sig ved, at han har abonneret

samme Aften som hun, og forleden var han henne hos

os og gjøre Visit, og nu i Paasken, da man jo alligevel

ikke kan komme nogen Steder paa Grund af Helligdags-

loven, saa inviterer Petersen og jeg ham til en lnle

Middag

famille, hvad der jo ikke er mere end vores

Pligt, og saa venter vi naturligvis, at han gifter sig

strax, da han jo sidder i en god Forretning og altsaa

ikke bar noget at vente efter, navnlig nu, da vi er saa

nær ved Flyttedagen, men der er jo heller ikke megen

Tid at spilde, og derfor vil jeg nu se at finde en Lejlig

hed, som kan staa parat til dem, saasnart det er bragt

i Orden. Ja tag De nu bare Deres Tøj paa, søde Fru

Schrøder, saa gaar vi, og Tak for Kaffe.

( E r i f o n t ^

(Sallabc.OTotiotr fra <5oett/c.)

-Der riber en ¿faber i Uatninbens S u s —

(Samle ffø r u p er bet meb fit Itile pus-

ffan bærer i Armen bet fmaa „K ø ben tja nn"

© g Ijolber bet tryffet teet til

fin

¿Jaun.

¿mber! iltitt ¿faber! © g fer Du ej ber —

(Érlfonig 211 be rt i — ijarr er os faa nær —

Alberti! ffnor er D e? ffui tryffe r De mig faa,

„m in Søn, bet er jo A s f el Fun,

ffa n ijører uores ¿folf bog til,

„min

¿fåber!

min

¿faberi

Kan

D u ba ej fe,

A lb e rti er fcerbtg at oolbe m ig Spe.

ZTotarius publicus bringer tjan meb,

ffa n nolber m ig S ta ffe l ben ocerfte „fortræ b."

„min

Sønl Det er S o r d jfe n iu s !

ffa n fibber ro lig t i fit ffus.

23 lo dj fif tjan bort, og fra ben ®ib

<£r tjan jo bienen tam og blib."

„min

ia b e rl

min

¿aber! > g bliner ej f r i:

A lb e rti er efter m ig meb p o liti!

ffa n Falber m ig Straamanb — bt>°r ftnber_ jeg S r ju lr

3eg tjører Ijans D roffes be rullenbe tf ju l.

„min

Søn! Det er et £ yffetø ul.

m aaffe er Klangen nof lib t Ijul.

Saa ftæ rft D ig ej fa n ffræmme ba."

„min

¿faber

! min i

aber!

©g

fer D u ej ber

Abonnenternes lille , men trofafte ffaer!

ffa n tager bem fra m ig i ffa n fø rer bem meb

•faberen gyfcr. Saa Ijurtigt tjan fan

Som

ogtryffer

Sorgerffab løfer tjan.

men Sarnet bet fagbe flet iffe no’et.

Det laa i tjans A rm og nar — maustobt.

Med dette Numer følger et

illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . ^ 8 3