106 / 433
99
D rachm ann , der bærer Danmark, som ban vil, men
som bærer sin Kappe, som G eo rg vil; dér kom So.
S cb an d o rp b med en Svinefylking af Processer,
G am leh ø ru p med sine 80,000 Vælgere, som han alle
kunde have i Vestelommen, A sse lo tto , der var saa
maarschom, at man blev hel traurig ved at tænke paa
det, O c ta v iu s og P e r Anden og H ermæ nn ern e
og ligesaa mange til, og dobbelt saa mange i Tilgift
og en Masse Dusin oveni.
Alle trykkede de bevægede
Punch
i Haanden. „Vi
takker til!“ sagde de; og saa tilføjede de triumferende:
„Men De takker a“ !“
— Det er da ikke no’et at
pukke
paa! . . . Vi ses
nok igjen!“ svarede gamle
Punch,
og i det samme knej
ste han saa ungdommelig, at han gik bagover og . . .
Nej, — han vaagnede ikke! . . . Det var første
Gang i nitten Aar, at det var passeret ham.
I Vasken,
fa
# ’Y ,
V *
Skytten B r y d e .
Ju b e lk o r i In te g a d e : Nej, der er kommen en
Nyhed. Uhyrlig Sensation! Købmand paa Island og
Kristianshavn, J. P. T. Bryde, er færdig baade med
Island og Færøerne og Amager! Sø og Handelsretten
garanterer! I Sværtegryden med Bryde!
'w ' W S
(Dagen derpaa.)
H y le k o r i In te g a d e : Ach wai mir, det var
Uøgn og forbandet Digt altsammen! B in g, tag en
Landauer, H ø rup tag en Droske, A d le r tag din
Ridehest! Afsted med Galmandsfart til B ry d e og
B a g g e r og Børsen! Fald paa Knæ, kom Aske oveni
Hovedet, bed ynkelig om Forladelse, tilbyd alt, undtagen
Penge!
(Åfteninteriør.)
R æ d s e ls k o r i In te g a d e : Rul Guldbryllups-
gardinerne ned! Gjør Hjørnet mørkt som vore Tanker
og Udsigter! A d le r , hvor kunde du gjøre saadan i
Sværten! Dæk jer, Skytten Bryde staar nedenfor og
sigter paa Kassen! Rend med Nøglen, B in g, brænd
Protokollerne! C aw lin g , skriv en Sørgerandselegi til
i Morgen! Plat paa Maven, nu skyder Bryde! Ved
Logos, han skød „Politikens Papegøje!
(Tæppet falder med en klinger Lyd som af 100,000 Kr.)
ort Borger- og Socialistskab stævned
I fælles Valgtrang sammen hos L a rs e n ,
Men Borgermødet desværre revned.
— En kort Rescension af Tragedie-Farcen:
Hr. N e iie n d am kom med Listen i Lommen
Og folded den ud under stort Spektakel.
Saa bad han Orkesteret røre Trommen.
Det hjalp. Der blev tyst som i et Tabernakel.
Et Alvorsord lød: Hvis man ikke var stille,
Blev Mødet hævet, før det begyndte.
Og vovede Nogen en Taler at drille,
Saa skulde hans Rygstykker strax man pynte.
Hr. H ein proponered en stigende Skala
Og foreslog at spare paa Mønten.
Lidt Hverdagspræken var god, i Fald a’
Vi skulde os klare om Kirkepynten.
Hr. O. C. O lsen gik halvt bagover,
Og til at omkomme var han paa Nippet
I Meningskampenes vrede Vover.
Men heldigvis kom han igen til Pippet.
Han trykkede kun. Socialist var han ikke.
De fede Ord lod han blive i Sværten.
Og vilde man ham i Byraadet skikke,
En Sveske han blev i Kommunetærten.
Ny Gaasevin paa Kommunens Flasker
Det vilde han helde, som Dannebrogs-Trykker.
Hr. A rn tz e n Klikevæsenets Masker
Med vældig Haand river barsk i Stykker.
Og Socialisternes Lærer Kl au sen
Mod Husleje, Skatter og Præster taler.
Hvis blot han selv kommer med til Smavsen,
Er det forbi med Byraadsskandaler.
Men Larmen stiger. Med C an torstemm e
En Røst fra Da savisgraven lyder.
N e iie n d am kan ej for Strømmen dæmme,
Ud over alle Grænser den bryder.
I Ragnaroksvildhed Mødet ender.
Skandalen markeres, da Gassen slukkes.
Til Gjengjæld alle Gemytterne brænder
I lyse Baal, da Lokalet lukkes.