A L L E R S L E V — L E D R E B O R G
i fornem Ro, og Haven med sine Blomsterterrasser
skraaner temmelig steilt ned til Aaen, som flyder
forbi og er opdæmmet med smaa Fald, der frem
bringer en behagelig rislende Lyd, og sine Svaner,
der ofte kan være nærgaaende mod de faa Men
nesker, der færdes. Terrassen, der kranses af »Bø
gebakken« er af megen Virkning; her findes ogsaa
oppe mellem Bakkerne nogle smaa Skovsøer, op
dæmmede ved Kunst og omgivet af store Skræp
pepartier.
Nedenfor Haven, tilhøire fra Slottet, ligger den
gamle Vandmølle, kaldet »Dellinge Mølle«, ret et
Motiv for en Maler, med en Skov af vældige
Skræpper, som pryder Aaen heelt hen til foran
Slottet. Tilvenstre fra Slottet er den saakaldte
Fruerlund, med en deilig Lindeallee, der fører ned
til Havens Indkørsel, af Bønderne kaldet Amalien-
borgporten, og Haven her, bestaaende af herlige
gamle Bøgetræer, er befolket med gamle mosgroe-
de Sandsteensfigurer, Knud den Store, Dronning
Margrete o. fl. A., der stemmer Sindet til at dvæle
ved Oldtiden, som endnu fyldigere findes virke-
liggjort i den op til Haven stødende Skov, Hertha-
dalen. Jeg maa endelig ikke glemme en yndig lille
Kilde nede ved Aaen med herligt koldt Vand, og
hvor man nyder Slottet med dets Terrasser i al
sin Fornemhed, ret en Idyl for unge, forlovede og
nygifte. Det var en Fryd for os Drenge at gaa her
i Haven, og vi kunde ikke blive trætte af at synge
vore Skolesange, særlig var »En deilig ung Ridder
i Lunden mon gaa«, vor Favoritvise.
54