60 / 165
A L L E R S L E V — L E D R E B O R G
En Gaard, hvor jeg som Dreng kom meget, var
hos Ole Olsen, der var nær Nabo til det første
Sted jeg var; Haverne stødte sammen, saa man ad
en Laage kunde gaa fra den ene til den anden;
det gik lystigt til der, især efter endt Dagværk. Ole
Olsen og hans Sønner, som alle
4
eller
5
var musi
kalske, fik Violinerne og Violoncellerne frem og
spillede til Dans, navnlig var »Møggilderne«, saa-
ledes kaldt efter Arbejdet at strø Gødning paa
Markerne, meget animerede. Piger var der nok af
og et Par Vævere, samt en Skomager, som boede
paa Gaarden og var vittige Hoveder, bidrog til Ly
stigheden, der dog ikke udartede; i det mindste tog
jeg
13
Aars Dreng, ingen Skade deraf, men var,
da al denne Frihed og Glæde i Ferien fik Ende,
nærmest fortvivlet og kunde i mange Tider ikke
glemme Allerslev og Ledreborg.
I Sommeren
63
, altsaa
9
Aar efter, kom jeg ved
en Afregning i Besiddelse af
20
Rigsdaler, hvilket
paa de Tider var en betydelig Sum, og som et Be
vis for, hvad man kunde faa ud af dem, skal jeg
fortælle, at jeg fik stor Lyst til at vise min Forlo
vede Ledreborg og Leire med alle dets Herligheder.
Vi tog altsaa en smuk Sommer-Søndagmorgen
med Jernbanen til Roskilde, var til Gudstjeneste og
saa Kapellerne i Domkirken, spiste Frokost paa
Hotellet, leiede Postbefordring, en lille tostolet
Vogn med rød Postillon som kørte os til Hertha-
dals Kro, hvorfra vi tilfods turede rundt om i Skov
og Have den hele Dag, indtil Vognen med Postil
lonen, blæsende paa sit Horn gennem Skoven, hen
59