63 / 165
A L L E R S L E V
—
L E D R E B O R G
i det, jeg tog mig for, at han lagde sig ned bag
ved mig; jeg lagde ikke Mærke til ham, da det er
saa almindeligt, at Børn paa Landet flokker sig om
mig og mit Arbeide, og jeg seer det gerne, da de
altid er beskedne og artige og deres stilfærdige
Pludren morer mig.
Et halvthundrede Aar efter kommer der en Søn
dag Formiddag, som jeg gaar ud af Esaias-Kirken,
eri Herre hen imod mig, hilsende og spørger mig,
om jeg kan huske ovennævnte Situation, hvad jeg
virkelig kunde; der blev Glæde paa begge Sider,
og nu sees vi jævnlig i Kirken og i vort Menig
hedssamfund; vi har mange Minder om det kære
Allerslev og dets Beboere at opfriske, •— ja saadan
føres vi Menneskers Veie.