67 / 165
L. M O L T K E , F. H. E I B E , A. C. F. F L I N C H
len, Peter Jensen, ogsaa kaldet »Peter Eibe«, en
stor Humorist, altid slagfærdig hvad der livede
svært op, og Eibe inderlig hengiven fra Studenter-
aarene.
Den ene Kommis, Rudolf Schmidt, den senere
kendte Digter og Forfatter, blev mig en kær og
venligsindet Ven i de senere Aar; men Moltke er
og bliver dog den kærlige Velgører, som jeg vil
mindes til min sidste Stund, ligesom ogsaa hans
Børn, Andreas og Emmy Moltke, der senere blev
gift med den for faa Aar siden afdøde Kammer
herre, Overførster Leth. Andreas døde ung, lige
fyldt
15
Aar, ved et ulykkeligt Fald, et forfeilet
Spring over et Markled ude i Rungsted, ikke som
Dr. Vilhelm Bergsøe fortæller i sin Bog »Studen
terleben og Studenterliv«, i Charlottenlund. Berg
søe skriver ellers saa kønt om Andreas, at han var
»en flink og opvakt Dreng, som med gode Evner
forenede en brændende Lyst til at gøre sig be
kendt med Skovens mange Vidundere. En Dag
skulde vi samles ved Østerport for at vandre
til Charlottenlund (sic) men da jeg kom op paa
Volden, saa Veiret truende ud, og kort efter be
gyndte det saa smaat at regne; Moltke var alle
rede paa Pletten, udrustet med en Taske og Sam
lerglas; men da jeg forestillede ham, at hele Ud
byttet af vor Excurtion vilde blive en vaad Trøie,
bad han mig indstændigt om ikke at opgive en
Vandring, hvortil han havde glædet sig saa meget.
Vi fulgtes ud ad Østerport, men nu øsede Reg
nen ned, og vi skiltes ad for at gaa hver til sit (her
66