70 / 165
L. M O L T K E j F. H. E I B E
j
A. C. F. F L I N C l i
Blandt de Lærlinge, som jeg var sammen med,
kom der en Dag en lille lyslokket Dreng, Ditlev
Nøkkentved; han blev snart klar over, at han ikke
var kommen paa sin rette Hylde, han vilde være
Officer, kom ind paa Kadetskolen, blev Lieute-
nant ved Dragonerne, senere Høiskoleofficer og
endte som Oberst ved Ingeniørerne; naar jeg en
sjælden Gang mødte ham, var han den samme
jævne, gemytlige, som da vi var Kammerater, og
tiltalte mig med det gamle fortrolige »Du«; han
blev anset for en dygtig Officer, men v a r meget
taus og lidet talende. Nu er ogsaa han død.
Jeg vil nu dvæle lidt ved de tre Aar, jeg var i
Huset hos Xylograf Flinch, som jeg mindes som
en god, stilfærdig Mand, med en egen vemodig
Alvor; han havde endel Lighed med de tre Kunst
nere Frølich, Lundbye og P. C. Skovgaard, som
i saa høi Grad ved deres Tegninger bidrog til, at
Flinch fik et Navn som Xylograf, og til, at hans
Almanak som Folkebog naaede til den store Ud
bredelse. Jeg skal ikke gentage de Data af hans
Liv, som de forskellige Leksika indeholder, men
blot dvæle ved Samlivet med ham og hans Under
visning.
Flinch var jo egentlig hørt op med at uddanne
Elever, da jeg kom til ham, men jeg var strax
istand til at gøre mig nyttig, idet jeg nogle Maa-
neder forinden havde øvet mig i at bruge Grav
stikken; der blev ikke stillet store Fordringer til
Træsnittet: konturere nogenlunde sikkert omkring
69)